Fodblad (Podophyllum) er en slægt med ca. 10 arter, der er udbredt i Vietnam, Kina, Himalaya og Nordamerika. Det er flerårige, urteagtige planter, hvor alle plantedele undtagen de modne bær er giftige. Rodsystemet består af en krybende jordstængel og tykke og trævlede rødder. De overjordiske dele er oftest hårløse eller kun meget tyndt behårede. Den enlige, bladbærende stængel har kun ét blad, mens den blomsterbærende stængel har 1-3 spredt stillede blade. Bladene er hele eller delte, nyre- eller cirkelrunde (skjoldformede) med glat eller takket rand. Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige med hvide eller rosa kronblade. Frugterne er store, gule, orangerøde eller brunrøde bær med 20-50 frø.

Fodblad
Prærie-Fodblad (Podophyllum peltatum) Foto: Heiditoronto
Prærie-Fodblad (Podophyllum peltatum)
Foto: Heiditoronto
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie Berberidaceae (Berberis-familien)
Slægt Podophyllum
Hjælp til læsning af taksobokse
Beskrevne arter


Andre arter
  • Podophyllum aurantiocaule
  • Podophyllum delavayi
  • Podophyllum difforme
  • Podophyllum glaucescens
  • Podophyllum guangxiensis
  • Podophyllum hemsleyi
  • Podophyllum mairei
  • Podophyllum majoense
  • Podophyllum pleianthum
  • Podophyllum trilobulus
  • Podophyllum versipelle


Søsterprojekter med yderligere information: