Folkeafstemningen i Sopron

Folkeafstemningen i Sopron fandt sted den 14.-16. december 1921. I denne folkeafstemning stemte beboerne i et område på 257 km2, der bestod af Sopron og otte omkringliggende bosættelser, om de skulle forblive i Ungarn eller tilslutte sig Østrig. Det var den eneste folkeafstemning om det tidligere Kongeriget Ungarns omstridte grænser, som blev tilladt af Ententen efter første verdenskrig.[1]

Britiske, franske og italienske officerer ankommer for at kontrollere afstemningsdistrikterne og overvåge afstemningsstederne 14. december 1921.
Stemmeseddel med Ententekommissionens segl.

Deltagende områderRediger

Følgende bosættelser deltog i folkeafstemningen. De ungarske navne er angivet med deres tyske navne i parentes:

  • Ágfalva (Agendorf)
  • Balf (Wolfs)
  • Fertőboz (Holling)
  • Fertőrákos (Kroisbach)
  • Harka (Harkau)
  • Kópháza (Kohlnhof)
  • Nagycenk (Zinkendorf)
  • Sopron (Ödenburg)
  • Sopronbánfalva (Wandorf)

ResultaterRediger

26.879 mennesker var stemmeberettigede ved folkeafstemningen. 24.063 af dem stemte. 15.534 stemte på Ungarn, mens 8.227 stemte på Østrig. 502 stemmesedler var ugyldige.

I hovedbyen Sopron havde 18.904 indbyggere ret til at stemme i folkeafstemningen. På tidspunktet for folkeundersøgelsen havde Sopron 37.509 beboere. Her stemte et stort flertal (72,7%) på Ungarn med en valgdeltagelse på 89,2%. Men i de 8 landsbyer var støtten til Østrig større, med 5 landsbyer, der stemte på Østrig. Kun Nagycenk, Fertőboz og Kópháza stemte på Ungarn.

Område Stemmeberettigede
vælgere
Stemmer i alt Ugyldige For Østrig % For Ungarn %
Sopron / Brennbergbánya 18.994 17,298 351 4.620 27,2 12.327 72,8
Ágfalva 1.148 848 18 682 82,2 148 17,8
Harka 668 581 9 517 90,4 55 9,6
Fertőboz 349 342 11 74 22,3 257 77,7
Kópháza 948 813 30 243 30,0 550 70,0
Fertőrákos 1.525 1.370 33 812 60,7 525 39,3
Sopronbánfalva 1.538 1.177 35 925 81,0 217 19,0
Balf 668 595 17 349 60,4 229 39,6
Nagycenk 1.041 1.039 8 5 0,5 1.026 99,5
I alt [2] 26,879 24,063 512 8.227 34,9 15,334 65,1

KilderRediger

  1. ^ Irredentist and National Questions in Central Europe, 1913-1939: Hungary, 2v, Volume 5, Part 1 of Irredentist and National Questions in Central Europe, 1913-1939 Seeds of conflict. Kraus Reprint. 1973. s. 69. 
  2. ^ Zahlen nach: Oskar Helmer: 40 Jahre Burgenland. Ein Land wählt die Freiheit. Wiener Volksbuchhandlung, Wien 1961, S. 50.