Åbn hovedmenuen
Marinesoldater arbejder ved Dorothy's Soup Kitchen i Salinas, Californien 2009

Folkekøkkener opstod i slutningen af 1700-tallet som spisesteder, der havde til formål at levere nærende og billig mad til den fattigere del af befolkningen, enten gratis eller meget billigt.

Det første danske folkekøkken åbnede på privat basis i 1859 i Odense, og tanken blev videreført af kirkelige organisationer, der oprettede folkekøkkener i de større byer. Det første kommunale folkekøkken i Danmark så dagens lys i København i 1917. Folkekøkkenerne havde deres største betydning og udbredelse i krigstider og i arbejdsløshedstider såsom 1930’erne. Efter 2. verdenskrig blev mange folkekøkkener nedlagt; men i slutningen af 1900-tallet steg de igen i antal, især i København, hvor det i dag er muligt at spise på folkekøkken alle ugens dage.

Brugergrupperne er efterhånden forskellige, for foruden varmestuegruppen er der nu grupper af miljøbevidste borgere, der samles i folkekøkkener som et socialt samlingspunkt og i stigende grad med vegetarmad.

Idéen til folkekøkkener kom i slutningen af det 18. århundrede fra Benjamin Thompson, greve af Rumford, der gav anvisning på tilberedning af billige næringsmidler (eksempelvis Rumfordsuppe) og konstruerede et særligt sparekomfur, og under nødstilstanden i begyndelsen af det 19. århundrede (navnlig 1813-17) oprettedes i Tyskland talrige folkekøkkener, dog mest som velgørenhedsanstalter. Det første egentlige folkekøkken blev oprettet i 1845 i Norge i Trondhjem, Trondhjems Spiseindretning. I 1849 blev der oprettet et folkekøkken i Leipzig. Det andet folkekøkken i Skandinavien var Kria Dampkøkken, der oprettedes 1857, væsentlig efter Leipzig-køkkenets mønster; det efterfulgtes i 1859 af Dampkøkkenet i Odense, og noget senere oprettedes et lignende i København.

Andre betegnelser for folkekøkkener er suppekøkkener og fx Frelsens Hærs dampkøkken.

KilderRediger