Folkekøkken

Folkekøkkener opstod i slutningen af 1700-tallet som spisesteder, der havde til formål at levere nærende og billig mad til den fattigere del af befolkningen, enten gratis eller meget billigt.

Marinesoldater arbejder ved Dorothy's Soup Kitchen i Salinas, Californien 2009

Det første danske folkekøkken åbnede på privat basis i 1859 i Odense, og tanken blev videreført af kirkelige organisationer, der oprettede folkekøkkener i de større byer. Det første kommunale folkekøkken i Danmark så dagens lys i København i 1917. Folkekøkkenerne havde deres største betydning og udbredelse i krigstider og i arbejdsløshedstider såsom 1930’erne. Efter 2. verdenskrig blev mange folkekøkkener nedlagt; men i slutningen af 1900-tallet steg de igen i antal, især i København, hvor det i dag er muligt at spise på folkekøkken alle ugens dage.

Brugergrupperne er efterhånden forskellige, for foruden varmestuegruppen er der nu grupper af miljøbevidste borgere, der samles i folkekøkkener som et socialt samlingspunkt og i stigende grad med vegetarmad.

Idéen til folkekøkkener kom i slutningen af det 18. århundrede fra Benjamin Thompson, greve af Rumford, der gav anvisning på tilberedning af billige næringsmidler (eksempelvis Rumfordsuppe) og konstruerede et særligt sparekomfur, og under nødstilstanden i begyndelsen af det 19. århundrede (navnlig 1813-17) oprettedes i Tyskland talrige folkekøkkener, dog mest som velgørenhedsanstalter. Det første egentlige folkekøkken blev oprettet i 1845 i Norge i Trondhjem, Trondhjems Spiseindretning. I 1849 blev der oprettet et folkekøkken i Leipzig. Det andet folkekøkken i Skandinavien var Kria Dampkøkken, der oprettedes 1857, væsentlig efter Leipzig-køkkenets mønster; det efterfulgtes i 1859 af Dampkøkkenet i Odense, og noget senere oprettedes et lignende i København.

Andre betegnelser for folkekøkkener er suppekøkkener og fx Frelsens Hærs dampkøkken.

KilderRediger