Freddy Rincón
Freddy Eusebio Rincón Valencia (født 14. august 1966 i Buenaventura, Colombia) er en tidligere colombiansk fodboldspiller (midtbane) og senere -træner.
![]() | |||
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Freddy Eusebio Rincón Valencia | ||
Født |
14. august 1966 (54 år)![]() | ||
Statsborger |
Colombia ![]() | ||
Højde | 185 cm. | ||
Position | Midtbane | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1986–1988 | Atlético Buenaventura | ||
1988–1990 | Independiente Santa Fe | ||
1990–1993 | América de Cali | 77 | (32) |
1993–1994 | Palmeiras | ||
1994–1995 | Napoli | 28 | (7) |
1995–1996 | Real Madrid | 14 | (0) |
1996–1997 | Palmeiras | 17 | (7) |
1997–2000 | Corinthians | 151 | (9) |
2000 | Santos | 20 | (1) |
2001 | Cruzeiro | 16 | (1) |
2004 | Corinthians | 7 | (2) |
Landshold | |||
1990–2001 | Colombia | 84 | (17) |
Træner for | |||
2005 | Iraty | ||
2006 | São Bento | ||
2009 | São José | ||
2009 | Corinthians Junior | ||
2010 | Flamengo de Guarulhos | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Rincóns karriere strakte sig over 19 år, og bragte ham blandt andet til storklubber som Palmeiras og Corinthians i Brasilien, Real Madrid i Spanien og SSC Napoli i Italien.[1] Han spillede også en årrække i hjemlandet, blandt andet for Independiente Santa Fe og América de Cali.
Hos América de Cali var Rincón med til at vinde to colombianske mesterskaber, mens han blev brasiliansk mester med både Corinthians og Palmeiras.
Rincón spillede desuden, mellem 1990 og 2001, hele 84 kampe for det colombianske landshold, hvori han scorede 17 mål.[2] Hans første landskamp for colombianerne var en venskabskamp mod Uruguay 2. februar 1990, mens hans sidste optræden i landsholdstrøjen var en VM-kvalifikationskamp på udebane mod Argentina 3. juni 2001.
Han repræsenterede sit land ved hele tre VM-slutrunder, VM i 1990 i Italien[3], VM i 1994 i USA[4] og VM i 1998 i Frankrig.[5] I alt nåede han at spille ni kampe ved de tre turneringer. Han var desuden to gange, i 1993 og 1995, med til at vinde bronze ved Copa América.
TitlerRediger
- 1990 og 1992 med América de Cali
Campeonato Brasileiro de Futebol
- 1994 med Palmeiras
- 1998 og 1999 med Corinthians
- 1994 med Palmeiras
- 1999 med Corinthians
- 2000 med Corinthians
ReferencerRediger
- ^ "National-Football-Teams.com: Freddy Rincón". Hentet 2014-07-30. (engelsk)
- ^ "RSSSF: Freddy Rincón". Hentet 2014-07-30. (engelsk)
- ^ "RSSSF: 1990 FIFA World Cup". Hentet 2014-07-30. (engelsk)
- ^ "RSSSF: 1994 FIFA World Cup". Hentet 2014-07-30. (engelsk)
- ^ "RSSSF: 1998 FIFA World Cup". Hentet 2014-07-30. (engelsk)