August von Linstow

(Omdirigeret fra Frederik August von Linstow)

Frederik August von Linstow (17. april 1775 i Kiel1. september 1848 i Ratzeburg) var en dansk amtmand, bror til Hans og Wilhelm Bernhard von Linstow.

Han var søn af gehejmekonferensråd Christoph Hartwig von Linstow og fødtes 17. april 1775 i Kiel, blev 1793 privat dimitteret til Københavns Universitet, 1798 juridisk kandidat, var 1799-1800 konstitueret som fuldmægtig i Økonomi- og Kommercekollegiet, studerede derefter ved udenlandske universiteter, blev 1803 auskultant i Rentekammeret, 1805 amtmand over Sønderborg og Nordborg Amter og 1819 amtmand over Lauenborg Amt, i hvilken stilling han forblev indtil sin død, 1. september 1848 i Ratzeburg. 1800 udnævntes han til kammerjunker og 1809 til kammerherre.

Han blev anset for at være en meget dygtig og pålidelig embedsmand, der trods sin tyske herkomst og sin lange virksomhed i Hertugdømmerne lige til det sidste lagde et udpræget dansk sindelag for dagen og følte sig dybt grebet af de sørgelige begivenheder i 1848. Når der i Carl Ferdinand Allens Det danske Sprogs Historie i Sønderjylland (II, 65 f.) ved omtalen af Linstows holdning i 1811 til spørgsmålet om indførelsen af dansk retssprog i Nordslesvig gøres en anden opfattelse gældende, må det være overset, at Linstow bestemt udtalte sig for, at man skulle benytte enhver vakance til at ansætte dansktalende embedsmænd i den nævnte landsdel.

Han blev 12. juni 1812 gift med Antonie Conradine Sophie Juliane Dorothea Wernich (f. i Sønderborg 26. februar 1791, d. 2. Maj 1863), datter af Johan Jacob Wernich og Gardritz Elisabeth f. Sutor.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.