Åbn hovedmenuen

Frederik Anton Weis (født 28. november 1871 i Beder ved Aarhus, død 12. juli 1933) var en dansk plantefysiolog.

Frederik Weis
Født 28. november 1871Rediger på Wikidata
Død 12. juli 1933 (61 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse BotanikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Weis blev student fra Aarhus 1890, studerede plantefysiologi under Rasmus Pedersen og tog magisterkonferens i dette fag 1897; i 1902 tog han doktorgraden, og i 1903 studerede han i udlandet, blandt andet i Paris. Fra 1898—1905 var han assistent ved Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling, i 1904 blev han docent i bakteriologi ved Landbohøjskolen og 1905 professor i plantefysiologi sammesteds. I denne stilling udfoldede Weis en frugtbar lærervirksomhed, og den plantefysiologiske undervisning udviklede sig stærkt under hans hænder. Hans evne til at fremstille fysiologiens problemer i let tilgængelig form var betydelig; herom vidner hans store værk: Livet og dets Love (1911, 2. udgave 1923) og hans sammen med Johannes Schmidt udgivne bog om bakterierne (1901). Af hans videnskabelige arbejder kan i øvrigt fremhæves hans doktordisputats: Studier over proteolytiske Enzymer i spirende Byg (Malt). Senere hen beskæftigede han sig fortrinsvis med skovbrugsundersøgelser og udgav dels alene, dels i forbindelse med P.E. Müller flere fortjenstfulde arbejder om stofomsætningen i skovbunden. Weis var ligeledes forsøgsleder ved en række gødningsforsøg, der på hans initiativ blev sat i gang af Dansk Skovforening. Weis havde også udpræget sociale interesser. Han var således medstifter af og i flere år formand for foreningen "Den personlige Friheds Værn".

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger