Frederiksberg Runddel

torv på Frederiksberg

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé i Frederiksberg i København.

Skøjteløbere på Frederiksberg Runddel med Frederiksberg Kirke i baggrunden.

Den fredelige og idylliske plads bruges ofte til forskellige arrangementer. Om vinteren er en skøjtebane anbragt på pladsen.

HistorieRediger

 
Hestevogne på Frederiksberg Runddel, ca. 1865.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gård, efter at den overgik til kronprins Frederik, der efter at være blevet kronet som Frederik 4. erstattede den med Frederiksberg Slot på toppen af den nærliggende Frederiksberg Bakke.[1]

I 1744 ombyggede Nicolai Eigtved den sydlige fløj til et orangeri. Hovedfløjen brændte i 1753 men blev ikke genopbygget, og i stedet opførtes hovedindgangen til Frederiksberg Have mellem de to overlevende fløje i 1755.[2]

22. oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel af Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.[3]

Omkring pladsenRediger

 
Fastelavnsoptog på Fredriksberg Runddel.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have blev opført i 1755, efter hovedfløjen i Prinsens Gård på stedet brændte to år før. Hovedindgangen blev tegnet af Lauritz de Thurah, der var blevet generalbygmester efter Eigtveds død. Vaserne på toppen af de to sandstenssøjler blev udformet af billedhuggeren Johann Friedrich Hännel.[4]

På hjørnet af Pile Allé ligger Storm P. Museet, der er dedikeret til humoristen, tegneren, maleren og skuespilleren Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P.. Bygningen var oprindelig en politistation og fungerede fra 1886 som administrationsbygning for begravelser, før den blev ombygget til museum.

Det kongelige danske Haveselskab havde oprindelig til huse længere nede ad Frederiksberg Allé blev flyttede til sin nuværende placering i 1882. Før det var stedet en del af slotsparkens læge- og grøntsagshave.

NoterRediger

  1. ^ "Allégade og Pile Allé". Frederiksberg Municipality. Arkiveret fra originalen 1. august 2012. Hentet 2011-01-21.
  2. ^ "Frederiksberg Have og Søndermarken". arkark.dk. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 2011-01-21.
  3. ^ "På sporet af historien". Lokalavisen. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 2011-01-22.
  4. ^ "Frederiksberg Have". Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 30. juli 2009. Hentet 2011-01-22.

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 55°40′29″N 12°31′55″Ø / 55.6748°N 12.5319°Ø / 55.6748; 12.5319