Frederik von Moth
- Der er flere personer med dette navn, se Frederik Moth.
Frederik Christian Hals von Moth (født 1694[1], død 13. august 1746 på Sankt Thomas[2]) var norsk-dansk forretningsmand, søofficer og generalguvernør for Dansk Vestindien 22. februar 1736 - 3. april 1743.[1] Hans fornavn ses også stavet Friedrich eller Friderich.[2]
Tidligere i karrieren var han guvernør for Sankt Thomas og Sankt Jan 19. september 1724 - 14. maj 1727 samt 22. november 1735 - 20. februar 1736 og for Sankt Croix 12. juni 1734 - 20. februar 1736, hvorpå han overgik til at blive generalguvernør.[1] Militært set var von Moth kommandørkaptajn, og han bar også titlen justitsråd. Han ejede flere plantager på Sankt Jan og Sankt Croix, blandt andet Frederiksdal[3] og Little Princess.[4]
Han blev i 1722 gift med Anna Elisabeth Beverhoudt, der fødte parret flere børn, hvoraf Poul (Paulus, født 1727), Frederik Christian (født 1730, generalguvernør på øerne 1770-1772)[5] og Margaretha (født 1734) vides at have overlevet den tidlige barndom.[2][4]
Referencer
redigér- ^ a b c Marcussen, Jørgen (25. oktober 2014). "De Vestindiske Øer - oversigt over guvernører". jmarcussen.dk. Arkiveret fra originalen 12. november 2010. Hentet 3. december 2016.
- ^ a b c "Frederik Christian Hals von Moth". geni.com. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 3. december 2016.
- ^ "St. John". freeguideusvi.com. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 3. december 2016.
- ^ a b Marcussen, Jørgen (24. oktober 2014). "De Vestindiske Øer - biografihistorisk oversigt". jmarcussen.dk. Arkiveret fra originalen 25. september 2016. Hentet 3. december 2016.
- ^ Kommandanter og guvernører Arkiveret 20. marts 2019 hos Wayback Machine, Rigsarkivet