Froðba
Froðba er en færøsk by, der ligger øst for Tvøroyri på den sydligste færøske ø Suðuroy. Et sagn fortæller at Froðba er Færøernes ældste bygd. Omkring år 625 blev kong Frode slået ud af kurs på hjemrejsen fra Irland til Danmark, og efter flere dages uvished får de land i sigte. Frode opfører en gård til de medbragte får og køer, og stedet får navn efter ham. En del af folkene bliver efterladt. Året efter er Frode tilbage med flere folk og får fra Danmark. Froðba ejede de marker i Tvøroyri, hvor monopolhandelen i 1836 blev bygget, og hvor Tvøroyri blev anlagt. 1840 opførtes en kirke, der allerede i 1856 flyttes til Tvøroyri.
Ved Froðba er det muligt at se søjleagtige basaltformationer efter en vej blev anlagt fra Tvøroyri. Under 2. verdenskrig anlagde engelske soldater en vej op til det 324 meter høje Froðbiarnípa, hvor de byggede en loranstation. (navigationssystem med en rækkevidde på 500 til 100 sømil baseret på tre stationer) (se resterne af den). På grund af flere angreb fra tyske bombefly, blev loranstationen aldrig færdigbygget, den blev i stedet for opført på Skúvanes syd for Vágur. Fra Froðbiarnípa er der god udsigt til Stóra Dímun og Lítla Dímun. Følger man markvejen mod øst parallelt med stranden under Froðbiarnípa ses grotten "Hol í Hellu". Følg stranden (der skal klatres lidt over klipperne), man kan gå ind i grotten og se de farverige lavaklipper. (hjelm nødvendig)
På vej derud kan man se et lag af kul i bjergmassivet. Dette er dannet for 50 millioner år siden af en skov, der er blevet dækket af flydende lava fra senere vulkanudbrud mellem Island og Færøerne.
Den på Færøerne kendte satiriske digter Poul F. Joensen (1898 – 1970) var skolelærer i Froðba og boede fra 1920 til sin død 1970 i bygden. En mindesten blev rejst til minde om ham i juni 2007, tæt på huset hvor han boede i den gamle bydel, som kaldes "Á Hamri".[1]
Billeder fra Froðba
redigér-
Søjlebasalt i Froðba langs Froðbiarvegur
-
Udsigt fra Frobiarnipa
-
Hol í Hellu, en grotte øst for Froðba
-
Inde i Hol í Hellu.
-
Froðba set fra færgen Smyril, marts 2010.
-
Udsigt over Øravík og Trongisvágsfjørður. Froðba ses på den anden side af fjorden.
- Indbyggere: 153 (31. december 2002)
- Postnummer: FO-825
- Tvøroyri kommune
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Referencer
redigérEksterne henvisninger
redigér- Faroeislands.dk Arkiveret 17. marts 2007 hos Wayback Machine
- Fotogalleri