Frontispice (arkitektur)

(Omdirigeret fra Fronton)

Frontispice (fra fransk frontispice af latin frontispicium ordret 'det at se forsiden', af frons 'pande' og spicere 'se') eller fronton, lille frontispice,[1] kaldes enhver gavl eller gavlagtig prydelse af klassisk antik art. Grundformen er den lave, trekantede tempelgavl (sammenlign med tympanon), som allerede antikken selv brugte dekorativt i mindre format, for eksempel på attiske gravsteler og senere som prydværk over døre og vinduer, i hvilket tilfælde frontispice i stedet for trekantet kunne gøres fladbuet; en vægdekoration i Eumachias hus i Pompeji er et af de ældste eksempler på rundede gavlfelter. Renæssancen genoptog motivet, især i mindre format, og fyldte gerne gavlfeltet med et hoved eller ornamenter (for eksempel på Christian 4.’s bygninger), og siden da har frontispice været et næsten uundværligt tilbehør i arkitektonisk dekoration. I 17.—18. århundrede kronedes bygningernes midtrisalitter regelmæssigt med trekantede eller runde, ofte relief smykkede frontispice, og barokstilens vilde retninger varierede frontispice-motivet med talrige forkrøppede og splittede afarter, medens nyklassicismen vendte tilbage til roligere former.

Frontispice over indgangen til synagogen i Forbach, Saint-Remy Avenue, bygget 1835-1836
For alternative betydninger, se Frontispice. (Se også artikler, som begynder med Frontispice)

Eksterne henvisninger og kilder

redigér

Frontispice i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), bind 9, side 66, skrevet af Mag.art Chr. A. Jensen