Frysehus

typisk bygget i slutningen af 1940'erne og fremefter af lokale frysehusforeninger udsprunget af Andelsbevægelsen

Frysehuse (også kendt som frostbox-centraler eller Frysebokse[1])blev typisk bygget i slutningen af 1940'erne og fremefter af lokale frysehusforeninger udsprunget af Andelsbevægelsen. Medlemmerne betalte hver et årligt indskud som gik til frysehusbestyrerens løn, driften og renterne på lånet til byggeriet.

Nogle steder står frysehusene endnu. Her er et i Hvilshøj

I frysehuset lå køleanlæg og frysebokse. Jo mere boksplads, jo mere skulle man betale. I boksene opbevarede man kød, fjerkræ, grønsager og bær mv, før det var almindeligt at have frysere i hjemmet. Frysehuse var ofte placeret centrale steder ved vejkryds eller i forbindelse med mejerier, flere steder ses det at der fortsat er bustoppesteder i forbindelse med frysehuse, skønt de ikke længere er i drift.[1]

I 1958 fandtes der 3000 af slagsen i Danmark.[2] De fleste frysehuse stoppede aktiviteterne i løbet af 1970'erne og 1980'erne, da det blev almindeligt udbredt med kummefryser i de enkelte hjem. I dag er kun få af de gamle frysehusforeninger tilbage. Der er Agerbæk Andelsfryseforening som har ekisteret siden 1949 og har 24 aktive bokse i deres frysehus, samt frysehuset på Helnæs på Sydfyn. [3]

Der findes dog fortsat store kommercielle frysehuse henvendt til virksomheder som beskæftiger sig indenfor levnedsmiddelindustrien, transportsektoren eller catering.

  1. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 14. april 2022.
  2. ^ Thorndahl, Jytte; Skibsted, Leif H.: artiklen "frysning" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. april 2022.
  3. ^ Kold Danmarkshistorie i Agerbæk | ugeavisen.dk