Gækkeren

Gækkeren (Edward Nigma, også kendt som Edward Nygma eller Edward Nashton) er en fiktiv superskurk, der optræder i tegneserier udgivet af DC Comics, hovedsageligt i forbindelse med superhelten Batman. Karakteren blev skabt af Bill Finger og Dick Sprang, og han optrådte første gang i Detective Comics #140 (oktober 1948).[1] Karakteren bliver ofte afbildet som en kriminel mesterhjerne i Gotham City, der har for vane at inkorporere gåder i sine planer, hvor han efterlader spor til myndighederne, som de skal løse. Gækkerens ærkefjende er Batman, og han er en del af den gruppe skurke i Batman-universet som kaldes rogues gallery.[2]

Gækkeren
Information
Skabt af Dick Sprang, Bill Finger Rediger på Wikidata
Spillet af Cory Michael Smith, Wally Wingert, Paul Dano, Jim Carrey, Frank Gorshin, John Astin Rediger på Wikidata
Arbejde Detektiv, kriminel Rediger på Wikidata
Tilhørs­forhold Secret Six, Legion of Doom (DC-tegneserie), Secret Society of Super Villains med flere Rediger på Wikidata
Statsborgerskab USA Rediger på Wikidata
Sprog Amerikansk-engelsk Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han er normalt klædt i grønt tøj, enten et jakkesæt eller en trikot med spørgsmålstegn på. Desuden bærer han en maske og nogle gange en bowlerhat. Hans mærke er et sort, grønt eller lilla spørgsmålstegn.

I 2009 blev Gækkeren rangeret som nummer 59 på IGN's liste Greatest Comic Book Villain of All Time.[3] Udover i tegneserier er karakteren blevet brugt i bl.a. spillefilm, tv-serier og computerspil. John Glover har lagt stemme til rollen i DC animated universe, Robert Englund i The Batman og Wally Wingert i computerspilserien Batman: Arkham. Han er blevet portrætteret af Frank Gorshin og John Astin i tv-serien Batman i 1960'erne, af Jim Carrey i filmen Batman Forever fra 1995, af Cory Michael Smith i tv-serien Gotham og han bliver spillet af Paul Dano i DC Extended Universe-filmen The Batman som udkommer i 2021.

ReferencerRediger

  1. ^ Rovin, Jeff (1987). The Encyclopedia of Supervillains. New York: Facts on File. s. 299. ISBN 0-8160-1356-X. 
  2. ^ Fleisher, Michael L. (1976). The Encyclopedia of Comic Book Heroes, Volume 1: Batman. Macmillan Publishing Co. s. 315-317. ISBN 0-02-538700-6. Hentet 29 March 2020. 
  3. ^ Riddler is number 59 Arkiveret 2009-05-11 hos Wayback Machine., IGN.