Åbn hovedmenuen
Göran Hägg i 2011

Göran Olof Waldemar Hägg (født 7. juli 1947 i Enskede församling i Stockholm, død 30. september 2015 i Italien[1]) var en svensk litteraturekspert, forfatter, kritiker og debattør.

BiografiRediger

Hägg voksede op i Tallkrogen i det sydlig Stockholm.[2] Efter at have taget filosofisk embedseksamen ved Stockholms Universitet i 1969 og eksamen ved Lärarhögskolan i Uppsala i 1970, arbejdede Hägg fra 1971 til 1979 som lærer ved Arbetsmarknadsutbildningen i Stockholm. Oplevelser fra den tid ligger til grund for den satiriske roman Det automatiska paradiset (1979). Den skønlitterære debut fandt dog sted allerede i 1972 med digtsamlingen Øgon.[3]

I 1978 blev Hägg ph.d. på afhandlingen Övertalning och underhållning. Den svenska essäistiken 1890–1930[3], og han var derefter docent i litteraturvidenskab ved Stockholms Universitet. Fra 1979 var han desuden aktiv som litteraturkritiker i Aftonbladet og fra 1981 ligeledes i Månadsjournalen, hvor han skrev frem til avisens ophør i 2002. I mere end tyve år anmeldte han i Aftonbladet skolebøger jævnfør de samme kriterier, som man bedømmer "rigtige" bøger efter.[4]

Efter at have udgivet en række egne romaner, udkom Den svenska litteraturhistorien i 1996. Stor opmærksomhed fik Praktisk retorik (1998) og opfølgeren Retorik idag (2002).

Hägg modtog Aftonbladets litteraturpris i 1974, og deltog to år i træk i tv-konkurrencen På spåret sammen med Caroline af Ugglas.

Göran Hägg døde under en rejse i Italien. Ved sin død, var han bosiddende i Saltsjö-Duvnäs[5], Nacka församling i Stockholms län. Siden 1969 var han gift med socionomen Barbro Severin (født 1947), med hvem han havde tre børn.

KilderRediger

  1. ^ "Göran Hägg är död". Aftonbladet. Hentet 2. oktober 2015. 
  2. ^ Folkkär folkbildare med en gnutta gift i bläcket, mindeartikel af Jan Söderqvist, Svenska Dagbladet. Hentet 3. oktober 2015.
  3. ^ a b "1974: Göran Hägg". Aftonbladet. Hentet 2. oktober 2015. 
  4. ^ Göran Hägg (11. juli 2007). ""Äntligen: goda nyheter!"". Aftonbladet. Hentet 6. oktober 2011. 
  5. ^ Göran Hägg. Wahlström & Widstrand. Hentet 2. oktober 2015.