Denne artikel omhandler flaget for regionen Galicien i Centraleuropa. For den spanske regions flag, se Galicien (Spanien)

Galiciens flag – indtil 1849 dannede Galicien og Lodomerien et østrigsk kronland sammen med Bukovina og anvendte et flag bestående af to vandrette striber af samme bredde: Blå over rød[1]. Efter Bukovina blev adskilt fra Galicien som et separat kronland i 1849, fik provinsen lov til at beholde det gamle blå-røde flag, mens Galicien-Lodomerien fik et nyt flag bestående af tre vandrette striber: Blå, rød og gul[1]. Dette flag var i brug indtil 1890, hvor Galicien fik et nyt flag bestående af kun to vandrette striber: Rød over hvid. Dette flag var i brug indtil Kongeriget Galiciens opløsning i efteråret 1918.

Galiciens flag før 1849
Galiciens flag 1849-1890
Galiciens flag 1890-1918

Millers oplysninger om Galiciens farver (amarant og hvidt) synes ikke at være helt korrekte, da den officielle østrig-ungarske publikation Wappenrolle fra 1898, fremstiller en tegning af Galiciens flag i tydelig rød og hvid)[2]. I den østrigske publikation findes der, blandt de flag som ikke havde en officiel karakter, et amarant-hvide flag, som beskreves som Polakkernes nationalfarver ("Nationalfarben der Polen")[2], men på ingen måde som Galiciens. Derfor synes farverne fremstillet i den officielle østrig-ungarske Wappenrolle som Galiciens korrekte farver (rød og hvid) i perioden 1890-1918 og ikke amarant og hvid som hos Miller.

Noter redigér

  1. ^ a b Jan Miller: Chorągwie i flagi polskie, Warszawa 1962, s. 30
  2. ^ a b Hugo Ströhl: Oesterreichisch-ungarische Wappenrolle, Wien 1898

Kilder redigér

  • Jan Miller: Chorągwie i flagi polskie, Instytut Wydawniczy "Nasza Księgarnia", Warszawa 1962
  • Hugo Gerhard Ströhl: Oesterreichisch-ungarische Wappenrolle, Wien 1898

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om flag eller vexillologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.