Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling. Al gammastråling, herunder gammastrålingen fra gammahenfald, betegnes også med det græske bogstav gamma, og består af fotoner, indimellem også kaldet -kvanter.

Gammahenfald er én af i alt tre radioaktive henfaldstyper, de to andre er betahenfald og alfahenfald.

Henfaldsprocessen redigér

En atomkerne befinder sig normalt i sin laveste energitilstand som kaldes grundtilstanden. Efter eventuelt et andet radioaktivt henfald, vil nogle kerner befinde sig i højere energitilstande, også kaldet exciterede eller anslåede tilstande. For at kernen kan komme af med sit overskud af energi, kan den udsende en foton.

I radioaktivt materiale forekommer gammahenfald altså, når en exciteret eller anslået atomkerne afvikler sit energioverskud. I modsætning til alfa- og betahenfald sker der ingen grundstofforvandling under et gammahenfald af radioaktive kerner. Gammahenfald optræder ofte i forbindelse med betahenfald, og gammastrålingen betegnes i den sammenhæng nogle gange som en "rest-stråling".

Et eksempel på et radioaktivt gammahenfald er henfaldet af en exciteret Barium-137 kerne:

 
 Spire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.