Gammel Skørping

landsby 2 km nord for stationsbyen Skørping

Gammel Skørping er en landsby i Himmerland med ca. 100 indbyggere 2013 ca. 3 kilometer nord for stationsbyen Skørping. Landsbyen er beliggende i Rebild Kommune og tilhører Region Nordjylland. I landsbyen ligger Skørping Kirke, der er sognekirken i Skørping Sogn.

Gammel Skørping
Skørping
Skørping Kirke
Overblik
LandDanmark Danmark
MottoDer er så kønt i Gammel Skørping
RegionRegion Nordjylland
KommuneRebild Kommune
SognSkørping Sogn
Postnr.9520 Skørping
Demografi
Kommunen28.911 (2012)
 - Areal625,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Gammel Skørping ligger i Nordjylland
Gammel Skørping
Gammel Skørping
Gammel Skørpings beliggenhed 56°51′54″N 9°53′15″Ø / 56.86500°N 9.88750°Ø / 56.86500; 9.88750

I 1682 havde Skørping 14 gårde og 11 huse uden jord. Det dyrkede areal udgjorde 488,9 tdr. land, skyldsat til 65,37 tdr. hartkorn.[1] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[2]

Gammel Skørping er fra 1200-tallet og hed oprindelig Skørping. I 1860 blev Skørping Stationsby grundlagt og i 1900 skiftede stationsbyen navn til Skørping, mens den oprindelige Skørping kom til at hedde Gammel Skørping.

Historie

redigér

Omkring århundredeskiftet (1900) blev Gammel Skørping beskrevet således:

Skjørping med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (den ene i Skjørping Stationsby), Missionshus (opf. 1894 i Stationsbyen), Bolig for Skovkassereren i Buderupholm Skovdistr., Fællesmejeri, Købmandsforretninger, Maltgøreri, Vandværk, Mølle, Gæstgiveri, Markedsplads (5 Markeder i Jan., Feb., Marts, Juni og Juli med Heste og Kvæg, 2 i April og Maj med Kreaturer, og 4 i Sept., Okt., Nov. og Dec. med Kvæg og Faar), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition[3]

  1. ^ Pedersen, s. 279
  2. ^ Frandsen, bilagskort
  3. ^ J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 4, s. 480

Litteratur

redigér
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
 Spire
Denne artikel om geografi i Rebild Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.