Åbn hovedmenuen

Et gau (flertal gaue) var oprindelig en frankisk understatlig enhed. Ordet er en germansk form for latinsk pagus, som man også finder i fransk pays. Gaue var de vigtigste administrative enheder i Frankerriget i det 9. og 10. århundrede. Mange af dem gik over til at blive grevskaber. Greverne blev først udnævnt som guvernører, men efterhånden gik det over til at blive et arveligt embede.

Tysk brug af gauRediger

 
Oversigt over inddelingen fra 1. august 1941
 
Reichsgaue og Generalguvernementet, maj 1944
 
Tysk postkort fra 1939 med våbenskjoldene for Gaue i Nazi-Tyskland.

I Tyskland baserede det nationalsocialistiske parti NSDAP sin territorielle struktur på gau. Da partiet blev reorganiseret i 1925, blev landet inddelt i regioner som omtrentlig modsvarede de gamle kredse for rigsdagsvalg. Efter partiets magtovertagelse i 1933 var regionerne også civilforsvarsdistrikter. Hvert gau blev ledet af en Gauleiter, udnævnt af Hitler.

Hvert Gau var videre inddelt i Kreise (kredse), styrede af en Kreisleiter, og disse igen var delt i Ortsgruppen (lokalgrupper). I byerne var der et yderligere niveau, da hver Ortsgruppe var delt i Zellen (celler).

I 1938 blev der oprettet Reichsgaue for Østrig og Tjekkoslovakiet.

Det var totalt 42 Gaue. Dertil kom Auslandsorganisation, som blev administreret som et Gau. Det var planer om at oprette flere i okkuperede områder; specielt i Belgien kom disse planer langt i 1944. Men eftersom krigslykken vendte, blev planerne aldrig ført ud i livet.

Liste over GaueRediger