Et gau (flertal gaue) var oprindelig en frankisk understatlig enhed. Ordet er en germansk form for latinsk pagus, som man også finder i fransk pays. Gaue var de vigtigste administrative enheder i Frankerriget i det 9. og 10. århundrede. Mange af dem gik over til at blive grevskaber. Greverne blev først udnævnt som guvernører, men efterhånden gik det over til at blive et arveligt embede.

Nazityskland

redigér
 
Oversigt over inddelingen fra 1. august 1941
 
Reichsgaue og Generalguvernementet, maj 1944
 
Tysk postkort fra 1939 med våbenskjoldene for Gaue i Nazi-Tyskland.
 
Gaue brugt internt i NSDAP på forskellige nedslagsdatoer.

I Tyskland baserede det nationalsocialistiske parti NSDAP sin territorielle struktur på gau. Da partiet blev reorganiseret i 1925, blev landet inddelt i regioner som omtrentlig modsvarede de gamle kredse for rigsdagsvalg. Efter partiets magtovertagelse i 1933 var regionerne også civilforsvarsdistrikter. Hvert gau blev ledet af en Gauleiter, udnævnt af Hitler.

Hvert Gau var videre inddelt i Kreise (kredse), styrede af en Kreisleiter, og disse igen var delt i Ortsgruppen (lokalgrupper). I byerne var der et yderligere niveau, da hver Ortsgruppe var delt i Zellen (celler).

Ved Anschluss i 1938 blev der oprettet Reichsgaue for Østrig. I 1939, efter Nazityskland havde fuldført sin invasion af Tjekkoslovakiet, blev det primært tysktalende Sudeterland indlemmet i Tyskland som Reichsgau Sudetenland, mens resten af den tjekkiske del af Tjekkoslovakiet blev det på papiret selvstyrende Bøhmen-Mæhren-protektorat (Slovakiet blev ved samme lejlighed udskilt som en lydstat). Efter invasionen af Polen senere samme år blev Reichsgau Danzig-Westpreußen og Reichsgau Wartheland oprettet.

Ved systemets oprettelse var der 30 Gaue, hvilket efter krigens udbrud var steget til 42. Dertil kom Auslandsorganisation, som blev administreret som et Gau. Det var planer om at oprette flere i besatte områder; specielt i Belgien kom disse planer langt i 1944. Men eftersom krigslykken vendte, blev planerne aldrig ført ud i livet.

Liste over Gaue

redigér
Gau Administrationssted Bemærkninger
Baden Karlsruhe Inkluderede Alsace
Bayreuth Bayreuth Bayrische Ostmark til 1943
Berlin Berlin W9
Danzig-Vestpreussen Danzig
Düsseldorf Düsseldorf
Essen Essen
Franken Nürnberg
Halle-Merseburg Halle
Hamburg Hamburg
Hessen-Kassel Kassel
Hessen-Nassau Frankfurt am Main
Kärnten Klagenfurt
Köln-Aachen Köln
Magdeburg-Anhalt Dessau
Main-Franken Würzburg
Mark Brandenburg Berlin W35
Mecklenburg Schwerin
Moselland Koblenz Koblenz-Trier til 1942; inkluderede Luxembourg
München-Øvre Bayern München
Niederdonau Wien
Nedre Schlesien Breslau
Oberdonau Linz
Øvre Schlesien Kattowitz
Øst-Hannover Lüneburg
Østpreussen Königsberg Inkluderede dele af Polen og Hviderusland
Pommern Stettin
Sachsen Dresden
Salzburg Salzburg
Schleswig-Holstein Kiel
Schwaben Augsburg
Steiermark Graz Inkluderede dele af Jugoslavien
Sudetenland Reichenberg
Sydhannover-Braunschweig Hannover
Thüringen Weimar
Tirol-Vorarlberg Innsbruck
Wartheland Posen
Weser-Ems Oldenburg
Nordwestfalen Münster
Sydwestfalen Bochum
Westmark Neustadt an der Weinstraße Saarpfalz til 1942, inkluderede Lorraine
Wien Wien
Württemberg-Hohenzollern Stuttgart
Auslandsorganisation Berlin

Se også

redigér