Gavit
En gavit (armensk գավիթ ) eller zhamatun (armensk: ժամատուն ) er et, ofte kvadratisk hvælvet indgangsparti på vestiden af en kirke i et middelalderligt armensk kloster. Det fungerede både som narthex (indgang til kirken), mausoleum og mødelokale.[1]
Historie redigér
Gavit, den karakteristiske armenske stil af narthex, dukkede op i det tiende og ellevte århundrede.[2] De første var placeret i den sydlige del af Armenien i regionen Siunik. Konstruktionstypen ændrede sig i det tolvte og fjortende århundrede, som de blev fundet i klostrene Saghmosavank eller Hovhannavank. Gavit arkitekturen ændrede sig igen i slutningen af det trettende århundrede, som man kan se i klostre som Gandzasar. Opførelsen af Gavits ophørte gradvis i slutningen af middelalderen.
Struktur redigér
De tidligste typer af gavit består af en aflang hvælving understøttet af dobbeltbuer. Denne form blev erstattet af et firkantet rum med fire søjler, opdelt i ni sektioner med en kuppel i midten. Den seneste udvikling består af en gavit uden søjler og med buede lofter.
På vestsiden af Mariakirken i Sanahin klosterkomplekset er gavit bygget i 1181 med fire høje fritstående indre søjler, der understøtter buer. Søjlerne og deres baser er detaljeret dekoreret. I det samme kompleks er gaviten fra Guds Moderkirke en treskibssal med lavere buer og mindre detaljerede dekorationer på søjlerne. [3]
-
Gavit i den første stil, Sanahin. -
Gavit i anden stil, Sanahin, Sourp Amenakrpitch . -
Gavit i anden stil, Hovhannavank .
Noter og kilder redigér
- ^ Levon Chorbajian; Patrick Donabédian (1994). The Caucasian knot: the history & geopolitics of Nagorno-Karabagh. Zed Books. s. 84. ISBN 1-85649-288-5.
- ^ Medieval Armenian architecture: constructions of race and nation Christina Maranci – 2001 "Unlike Strzygowski, who stressed the importance of race and nation in the formation of architecture, ... Another structure at Ani also provided Baltrusaitis with an ogive — the narthex or gavit' located at the south side of the church."
- ^ Nicholas Holding (2006). Armenia: with Nagorno Karabagh. Bradt Travel Guides. s. 161. ISBN 1-84162-163-3.