Gelting

landsby og kommune ved Flensborg Yderfjordnord for Kappel i Sydslesvig

Gelting (på ældre dansk Gjelting) er en landsby og kommune beliggende ved Flensborg Yderfjord (Gelting Bugt) nord for Kappel i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører kommunen under Gelting Sogn, mindre dele (Paddeborg) under Eskris Sogn. Gelting Sogn lå i den danske tid indtil 1864 i Kappel Herred (oprindelig Ny Herred, Flensborg Amt, Sønderjylland).

Gelting
Gelting Kirke
Gelting Kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Gelting
Gelting ligger i Tyskland
Gelting
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Boris Kratz[1]
Statistiske data
Areal 19,92 km²
Højde 17 m
Indbyggere 1.992 (31/12/2018)
 - Tæthed 100 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24395
Tlf.-forvalg 04643
Koordinater 54°45′N 09°54′Ø / 54.750°N 9.900°Ø / 54.750; 9.900Koordinater: 54°45′N 09°54′Ø / 54.750°N 9.900°Ø / 54.750; 9.900
Hjemmeside www.amt-gelting.de
Beliggenhed af kommune Gelting i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

HistorieRediger

Gelting blev første gang nævnt i Valdemars jordebog fa 1231 som Gyaelting. Navnet betegnede oprindeligt et stort område i det østlige Angel [2]. Stednavneendelse på -ing er fællesgermansk og menes at stamme fra anglerne [3]. Den nuværende by Gelting er efterhånden vokset sammen med den tidligere landsby Sønderballe (Süderballig). I 1938 blev Katrød/Katryd, Lebæk og Vakkerballe indlemmet i Gelting kommune, 1970 fulgte Stenderup[4]. kommunen har nu omtrent 2000 indbyggere.

Byens kirke (Katarinkirke) er en murstenkirke fra 1300. Der findes en stor herregård i kommunen, Gelting Gods, der kendes siden 1231.

Mellem Geltings indre by og Nordskov ligger en høj, Basborrehøj, hvor der efter sagnet skal have stået en borg, der er fundet forskellige gamle stenredskaber i samme[5].

Kirkebogen viser, at den nuværende husgruppe Naldhoved (på dansk også Nadelhoved) nedlagdes som landsby i 1703 og erstattedes af en avlsgård[6].

GeografiRediger

Til kommunen hører også Basrød (Bassrott), Bosig eller Bosing (Bosiek), Bøgerød (på dansk også Bøgeroj[7], Bücherott), Dystnæshøj (Düstnishy)[8], Freienwille, Gammelløk (Gammellück), Guldhoved[9] eller Goldhøft (Goldhöft) med Guldhovedknub, Gyholt (Güholz), Grøftled (Grüftheck), Grønkobbel (Grünkoppel), Hellert med Hellertbusk, Holmkjær (Holmkier), Højbrohøj (Hebrohy), Katrød (Kattrott), Knor, Lebæk (Lehbek) med Lebækseng (Lehbekwiese), Naldhoved (også Nadelhoved, Nadelhöft), Overkobbel (Oberkoppel), Paddeborg eller Patborg (Pattburg), Pilsrød (Pelsrade), Stenderup, Stenderupmark (Stenderupfeld), Tvigaard (på tysk til Twiestraße), Udmark (Ohrfeld) og Vakkerballe (Wackerballig) samt skovområder Holmkjær (Holmkier) og Nordskov (Nordschau eller Grahlenstein, beliggende nord for Vakkerballe). Nordskov kaldes på tysk også for Grahlenstein. Stednavnet stammer fra den forhenværende gård Nordskov, som i 1852 købtes af en indvandret tysker ved navn de Grahl, som søgte den danske regering om tilladelse til at kalde gården for Grahlenstein[10].

Tæt ved byen ligger det naturfredede område Gelting Birk. Indtil 30. juni 1999 var der færgeforbindelse til Gelting fra Faaborg.

GeltingskovRediger

Området mellem Gelting, Kappel og øen Gode var oprindelig dækket af tæt skov. Skoven blev omtalt som Silva Geltinga (Geltingskov) og var dansk krongods. Arealet blev i middelalderen anvendt som kongelig jagtdistrikt. I 1736 overgik området i Ahlefeldt-slægtens eje. I 1736 kom området igen under den danske krone.

BillederRediger

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ (på tysk) shz.de
  2. ^ Kristian Hald: Stednavne i Angel, I Sydslesvig II. Angel, Reitzels Forlag, København 1945
  3. ^ Gelting Kommune
  4. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 224
  5. ^ Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, 1864, side 304
  6. ^ Carsten Porskrog Rasmussen: Godssystemer i Sønderjylland fra 1500- til 1700-tallet, I: Sønderjyske årbøger 1996, side 48
  7. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 46
  8. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 115
  9. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 296
  10. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 291