Generalguvernører i Finland

Generalguvernør i Finland var oprindelig en svensk embedstitel, som blev oprettet i 1594. Generalguvernøren udgjorde den højeste militære og civile myndighed og var derved kongens stedfortræder.

Under svensk styre frem til 1808

redigér

I løbet af 1600-tallet blev der oprettet flere generalguvernementer i Østersø- og i grænseområder, særlig i krigstid. Efter forfatningen af 1634 skulle de svenska provinser øst og syd for Finske bugt udgøre et generalguvernement, men i praksis var dette område vedvarende opdelt i flere guvernementer. Som udgangspunkt var det kun riksråder, som skulle udnævne personer til generalguvernører.

En af de mest kendte generalguvernører i 1600-tallet var Per Brahe d.y.. Dette var en god periode for Finland, og udtrykket i grevens tid har siden i Finland henvist til en god og lykkelig tid.

Efter 1669 ophørte udnævnelser af generalguvernører en periode, bortset fra i årene 1710–1712, da Karl von Nieroth var udnævnt, mens landet var truet af russerne under Den store nordiske krig. Efter Nieroths død stod posten tom under den russiske okkupation. Efter krigen blev der ikke udnævnt nogen ny, bortset fra i årene 1747 til 1751, da Gustaf Fredrik von Rosen var udnævnt under indtryk af russiske troppeansamlinger langs grænsen.

# Navn Indsat Afgået
1 Claes Eriksson Fleming
(1530–1597)
1594 1597
2 Nils Turesson Bielke
(1569–1639)
  1623 1631
3 Gabriel Bengtsson Oxenstierna
(1586–1656)
  1631 1633
4 Per Brahe d.y.
(1602–1680)
  1637 1641
4 Per Brahe d.y.
(1602–1680)
  1648 1654
5 Erik Karlsson Gyllenstierna
(1602–1657)
  1657 1657
6 Gustaf Evertsson Horn
(1614–1666)
  1657 1658
7 Herman Fleming
(1619–1673)
  1664 1669
8 Karl von Nieroth
(1650–1712)
1710 1712
9 Johann Balthasar von Campenhausen
(1689–1758)
  1742 1743
10 Gustaf Fredrik von Rosen
(1688–1769)
1747 1751

Campenhausen var russisk generalguvernør under den russiske okkupation 1741-1743.

Under russisk styre 1809-1917

redigér

Under Storfyrstendømmet Finland fik finske myndigheder lov at beholde den gustavianske forfatningen. I denne gik zaren ind i kongens sted og udnævnte fra begyndelsen i hovedsagen russiske generaler som generalguvernører efter, at et forsøg med en finsk viste sig mindre vellykket. Men efterhånden kom det finske statsstyre ind i et mere reguleret spor med direkte rapportering til zaren selv uden om den russiske regering.

I anden halvdel af 1800-tallet blev der indsat også ikke-russiske generalguvernører med magt væsentlig ved udnævnelsen af embedsmænd og senatorer. Formelt ledede generalguvernøren senatets møder og kunne protestere mod dets beslutninger, men efter som guvernøren sjældent forstod svensk, holdt han sig almindeligvis borte fra møderne, med mulig undtagelse af Fabian Steinheil.

Generalguvernørerne i Storfyrstendømmet Finland var:

# Navn Indsat Afgået
1 Göran Magnus Sprengtporten
(1740–1819)
(finsk)
  1808 1809
2 Michael Andreas Barclay de Tolly
(1761–1818)
(tysk-balter)
  1809 1810
3 Fabian Steinheil
(1762–1831)
(tysk-balter)
  1810 1813
4 Gustaf Mauritz Armfelt
(1757–1814)
(finsk)
  1813 1813
(3) Fabian Steinheil
(1762–1831)
(2. gang)
  1814 1824
5 Arseni Andrejevitsj Zakrevskij
(1783–1865)
(russisk)
  1824 1831
6 Aleksandr Sergejevitsj Mensjikov
(1787–1869)
(russisk)
  1831 1855
7 Friedrich Wilhelm Rembert von Berg
(1793–1874)
(tysk-balter)
  1855 1861
8 Platon Ivanovitsj Rokassovski
(1800–1869)
(russisk)
  1861 1866
9 Nikolaj Vladimirovitsj Adlerberg
(1819–1892)
(svensk-russisk)
  1866 1881
10 Fjodor Logginovitsj Heiden
(1821–1900)
(russisk)
1881 1898
11 Nikolaj Ivanovitsj Bobrikov
(1839–1904)
(russisk)
  1898 1904
12 Ivan Mikhailovitsj Obolenskij
(1838–1929)
(russisk)
  1904 1905
13 Nikolaj Nikolajevitsj Gerhard
(1838–1929)
(russisk)
  1905 1908
14 Vladimir Aleksandrovitsj Boeckmann
(1848–1923)
(russisk)
1908 1909
15 Franz Albert Seyn
(1862–1918)
(russisk)
1909 1917
16 Mikhail Aleksandrovitsj Stakhovitsj
(1861–1923)
(provisorisk)
  1917 1917
17 Nikolaj Vissarionovitsj Nekrasov
(1879–1940)
(provisorisk)
  1917 1917