Georg Riedel

tjekkiskfødt svensk jazzbassist og komponist (1934-2024)

Georg Riedel (født 8. januar 1934 i Karlsbad i Tjekkoslovakiet, død 25. februar 2024[3]) var en tjekkisk-svensk musiker og komponist.

Georg Riedel

Personlig information
Født 8. januar 1934 Rediger på Wikidata
Karlovy Vary, Tjekkiet Rediger på Wikidata
Død 25. februar 2024 (90 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige, Stockholms Maria Magdalena Distrikt, Sverige Rediger på Wikidata
Nationalitet Tjekkiet Tjekkisk
Sverige Svensk
Uddannelse og virke
Medlem af Jan Johanssons Trio Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmmusikkomponist, jazzmusiker, komponist Rediger på Wikidata
Fagområde Double bass performance[1], komposition, filmmusik, musik, jazz Rediger på Wikidata
Arbejdssted Stockholm Rediger på Wikidata
Kendte værker Bom-sicka-bom, Sjörövar-Fabbe, Idas sommarvisa Rediger på Wikidata
Genre Jazz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Swedish Music Hall of Fame (2020),
Alice Tegnér-musikprisen (1994),
Litteris et artibus (1998),
Årets barn- och ungdomskörledare[2] (2006),
Gullspira (2008) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Georg Riedel

Musikalsk karriere redigér

Georg Riedel kom med sine forældre til Sverige som flygtning i slutningen af 1930'erne og voksede op i Stockholm, hvor han som ung studerede komposition og kontrabas ved Kungliga Musikhögskolan. Han fuldførte aldrig studierne og blev en af Sveriges mest eksperimenterende og produktive musikere.

Georg Riedel begyndte at spille violin, men skiftede til kontrabas, da han opdagede jazzen. I 1950'erne spillede han bl.a. sammen med Lars Gullin og Arne Domnérus i dennes legendariske Nalen-band. Han begyndte da at komponere og arrangere sin egen musik og eksperimenterede med at blande de forskellige stilarter og give musikken helt nye udtryk.

I 1960'erne arbejdede han sammen med den svenske jazzpianist Jan Johansson og medvirkede som bassist på albummerne Jazz på svenska og Jazz på ryska. Georg Riedel begyndte selv at skrive musik til balletter i 1960'erne. I 1967 skrev han musikken til tv-balletten Riedaighlia, der blev belønnet med Prix Italia samme år. Georg Riedel modtog flere priser og stipendier.

Han skrev musik til Dizzy Gillespie og Clark Terry og medvirkede på grammofonindspilninger sammen med blandt andet Stan Getz, Alice Babs, Monica Zetterlund og de svenske Radiojazzgruppen.

Efter Jan Johanssons død i 1968 overtog han arbejdet med at komponere musik til filmatiseringerne af Astrid Lindgrens bøger. Georg Riedel satte også musik til børneviser af Lennart Hellsing og Barbro Lindgren, ligesom han skrev signaturmelodien til Alfons Åberg-filmene. En af hans mest kendte børnemelodier er "Idas sommarvisa" til Emil fra Lønneberg-serien, som er blevet en klassiker i Sverige. Andre er "Lille katt" og hans egen favorit "Jag är fattig bonddräng".[4]

Georg Riedel komponerede i 1978 Nursery rhymes til Filharmonins Brassensemble og Arne Domnérus Jazzgrupp. I 1981 fremførtes hans Concerto burlesco af Arne Domnérus Septet, Norrköpings Symfoniorkester og ham selv som solosaxofonist. Begge musikstykker er eksempler på hans frie brug af de forskellige musikgenrer.

Georg Riedels musik spænder vidt: fra jazzen, børnesangene, balletterne, musikken til mere end 50 film til kor og komponeret kunstmusik og kirkemusik. Georg Riedel satte også musik til digte af blandt andet Karin Boye, Gunnar Ekelöf og Tomas Tranströmer, ligesom han skrev musik til opera og musical.

Georg Riedel blev i 2006 portrætteret i den svenske tv-film: Georg Riedel och det svenskaste som finns.

Udvalgt filmmusik redigér

Georg Riedel skrev musik til flere film, heriblandt:

Priser og stipendier redigér

  • 2010Gullspira
  • 2005Lars Gullin prisen for den livslange indsats som jazzbassist
  • 2005Hugo Alfvén prisen for bidragene til børnesange området
  • 1997Thore Ehrling stipendiet
  • 1997SKAP-stipendiet fra Föreningen Svenska Kompositörer Av Populärmusik
  • 1976SKAP-stipendiet fra Föreningen Svenska Kompositörer Av Populärmusik

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Kompositören Georg Riedel är död (svensk), dn.se, 26. februar 2024, hentet 26. februar 2024
  4. ^ Lasse Granestrand (23. august 2009). "Georg Riedel: "Melodin ska inte komma för fort. Motstånd är bra."". DN.se. Arkiveret fra originalen 26. september 2009. Hentet 27. november 2010.

Eksterne kilde/henvisninger redigér