Georg af Anhalt-Dessau

Tysk prins

Georg af Anhalt-Dessau (21. februar 179616. oktober 1865) var en tysk prins af Anhalt-Dessau. Han tilhørte Huset Askanien og var en yngre søn af arveprins Frederik af Anhalt-Dessau.

Georg af Anhalt-Dessau
Prins af Anhalt-Dessau
Ægtefæller Karoline af Schwarzburg-Rudolstadt (g. 1825)
Therese Emma von Erdmannsdorf (g. 1831)
Børn
Fulde navn Georg Bernhard
Hus Huset Askanien
Far Frederik af Anhalt-Dessau
Mor Amalie af Hessen-Homburg
Født 21. februar 1796(1796-02-21)
Dessau, Anhalt, Tysk-romerske rige
Død 16. oktober 1865 (69 år)
Dresden, Sachsen
Hvilested Neuer Begräbnitsplatz, Dessau

Biografi redigér

Prins Georg blev født den 21. februar 1796 i Dessau i Anhalt som det tredje barn og anden søn af arveprins Frederik af Anhalt-Dessau i hans ægteskab med landgrevinde Amalie af Hessen-Homburg. Hans far var det eneste overlevende barn af fyrst Leopold 3. af Anhalt-Dessau og var arving til det lille fyrstendømme (og fra 1807 hertugdømme) Anhalt-Dessau i det centrale Tyskland.

Georg lod et efter ham selv opkaldt palæ opføre ved Kavalierstraße i Dessau. Opførelsen af palæet hensatte på grund af omkostningerne på 45.000 daler prinsen i dyb gæld.[1]. Bygningen blev i år 1900 omdøbt til Palais Reina og husede senere det Anhaltische Gemäldegalerie. Palæet blev fuldstændig ødelagt under Anden Verdenskrig.

Prins Georg døde som 69-årig den 16. oktober 1865 i Dresden. Han blev begravet på Neuer Begräbnitsplatz i Dessau.

Ægteskaber og børn redigér

Prins Georg giftede sig første gang den 6. august 1825 i Rudolstadt med prinsesse Karoline af Schwarzburg-Rudolstadt (18041829). I dette ægteskab blev der født to børn.

Efter sin første hustrus død giftede Prins Georg sig anden gang den 4. oktober 1831 i Dresden i et morganatisk ægteskab med Theresa Emma von Erdmannsdorf (18071848), der fik tillagt titlen Grevinde von Reina. I dette ægteskab blev der født syv børn, der havde titel som Greve eller Grevinde von Reina.

Referencer redigér

  1. ^ "Stadtpark Historie.pdf" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. oktober 2019. Hentet 20. september 2016.

Eksterne links redigér