Georg Balthasar von Neumayer (født 21. juni 1826 i Kirchheimbolanden, død 24. maj 1909 i Neustadt an der Weinstrasse) var en tysk geofysiker og meteorolog.

Georg von Neumayer

Personlig information
Født Georg Balthasar Neumayer Rediger på Wikidata
21. juni 1826 Rediger på Wikidata
Kirchheimbolanden, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 24. maj 1909 (82 år) Rediger på Wikidata
Neustadt an der Weinstraße, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Bopæl Kongeriget Bayern Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Royal Society (fra 1899),
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Opdagelsesrejsende, geofysiker, fysiker, meteorolog, botaniker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cothenius-medalje (1906),
Foreign Member of the Royal Society (1899),
Cullum Geographical Medal (1904) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

von Neumayer blev dr. phil. i München, men rejste senere flere år som almindelig sømand og besøgte navnlig Australien. I 1854 vendte han tilbage til Europa for at søge hjælp til stiftelsen af et observatorium i det sydlige Australien, hvorfra navnlig de hydrografiske og meteorologiske forhold i det sydlige Stillehav og Antarktis skulle undersøges; det lykkedes ham at samle betydelige midler, og 1857 grundlagde han Flagstaff-Observatoriet i Melbourne, som han bestyrede til 1864, da han vendte tilbage til Tyskland. I 1873 blev han professor i Berlin, og 1875 stiftede han Deutsche Seewarte i Hamborg og virkede som dets direktør til 1903. Ved at forsyne den tyske marine med de for navigationen nødvendige videnskabelige og tekniske hjælpemidler fik han den største betydning for udviklingen af den tyske flådemagt. Af særlig betydning har også de fra Deutsche Seewarte udsendte daglige vejrmeldinger og synoptiske kort været; endvidere har Neumayer spillet en vigtig rolle ved ordningen og udsendelsen af polarekspeditioner navnlig 1882-1883 og 1901 til Sydpolarlandet. Hans hovedværker er Wölkenatlas (1890) og Atlas der Erdmagnetismus (i Berghaus: Physikalischer Atlas 1891).

Kilder redigér