George Shapiro
George Shapiro (født 18. maj 1931, død 26. maj 2022[1]) var en Emmy- og Golden Globe-vindende amerikansk talentmanager og tv-producent, der bl.a. var en af hovedmændene bag den succesfulde amerikanske komedieserie Seinfeld.
George Shapiro | |
---|---|
Født |
18. maj 1931 New York City, New York, USA ![]() |
Død |
26. maj 2022 (91 år) ![]() Beverly Hills, Californien, USA ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
New York University ![]() |
Beskæftigelse |
Agent, tv-producer ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karriere Rediger
George Shapiro er måske mest kendt for at have været manager for komikeren og performancekunstneren Andy Kaufman, som han i løbet af dennes karriere forsøgte at holde på rette kurs. Det var bl.a. Shapiro der i 1978 forhandlede Kaufmans rolle som chaufføren Latka i den Emmy-belønnede komedieserie Taxi på ABC (senere på NBC). Det var også Shapiro, der producerede Kaufmans legendariske show i Carnegie Hall. Shapiro dannede sammen med vennen Howard West firmaet Shapiro/West Productions, der senere i slutfirserne stod bag den Emmy-, Peabody- og Golden Globe-vindende komedieserie Seinfeld. Stjernen i denne serie, Jerry Seinfeld, var Shapiro også manager. I 1999 producerede Shapiro sammen med Howard West filmen Man on the Moon, instrueret af Milos Forman, om vennen og klienten Andy Kaufman. Foruden selv at have en lille birolle i filmen, blev George Shapiro portrætteret af Danny DeVito.
Referencer Rediger
- ^ George Shapiro Dies: Legendary Talent Manager & ‘Seinfeld’ Producer Was 91 (engelsk), deadline.com, 26. maj 2022, hentet 29. maj 2022
Eksterne henvisninger Rediger
- George Shapiro på Internet Movie Database (engelsk)
- George Shapiro på Filmdatabasen
- George Shapiro på The Movie Database (engelsk)
- George Shapiro på Internet Broadway Database (engelsk)