Gepetto News var et fiktivt nyheds-tv-program, der blev sendt hver fredag på DR1 (senere DR Ramasjang, senere DR Ultra, nuværende eksklusivt på DR TV). Programmet kom i tre sæsoner på hver otte afsnit hver og var instrueret af Karsten Andersen.

Gepetto News
Information
Medvirkende Iben Wurbs,
Jacob Riising Rediger på Wikidata
Musik
Soundtrack News - Det Værste Fra Top 3 Rediger på Wikidata
Links
Gepetto NewsIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gepetto News havde premiere på DR1 den 22. oktober 2007. Nyhederne, som oftest var bygget på aktuelle nyheder i medierne, blev præsenteret af forskellige dukker.

Gepetto News gik også ind i kampen mod mobning i foråret 2008.

Gepetto News har også haft en bog ved navn ‘Den halvstore Gepetto bog’, som udkom i 2009 og er skrevet af Jacob Riising og Karsten Andersen og illustreret af Martin Sælan. Den kan ikke længere købes i butikkerne, men man kan være heldig at finde den på biblioteket. Den skal forestille at være en fakta bog om Gepetto News, men er overtaget af dukkerne da Jacob var på ferie og er blevet alt andet end det.

Gepetto News bliver især husket for sine sange, især dem fra sæson 1, som f.eks. "Vil du ha' et glas vand?", "Undertøj" eller "Vi vil elske lidt i fred".

Persongalleri og typisk handling redigér

Jacob Riising er vært for programmet, og lægger samtidig stemme til flere af dukkerne i programmet.

Dukke Stemme Beskrivelse
Mester Karsten Andersen Mester er altmuligtmand og er i sit værksted for at lave forskellige ting, som han mener er sjovt at bygge for børn. Men han får dog normalt aldrig lov til at bygge noget, da det ikke er passende ting for børn. Fx har mester ønsket at bygge en maskinpistol.
Svend Jacob Riising Svend er Mesters ven og medhjælper og har også været med i seerkonkurrencen "På med pilen Svend" i sæson 3. Han kan ikke sige andet end "Dér".
Michael Lykkegaard Jacob Riising Michael Lykkegaard er programmets "stjernereporter" og sender nyhederne direkte. Nyhederne sendes oftest fra Kerteminde, men han har dog også sendt fra specielle byer som fx Vejrløse, der i gamle dage ikke havde noget vejr og Hellerup som engang var Halverup
Humør Henrik Karsten Andersen Humør Henrik er komiker som laver forskellige sjove ting. Bl.a. laver han indslag om at drille sin storebror, men det ender altid galt. Han har også tit været nede at besøge Historie-Jørgen. Humør Henrik blev fyret i sæson 2 på grund af klager over et indslag, men han blev dog ansat igen i sæson 3.
Babe Iben Wurbs Babe er en håndtaske. Hendes job er at præsentere 3 "fede" (fiktive) musikvideoer i hvert program.
Nanna Jacob Riising Nanna er programmets "stjernereporter" som hjælper andre og laver indslag, der hedder "Nannas verden". Der går imidlertid noget galt i hvert indslag og hun kom på en kort pause i sæson 2 på grund af hendes dårlige interviewstil. Hun kom tilbage på redaktionen og skulle lave et indslag/interview med skilsmissebarnet "Niels", men opførte sig dog så dårligt i indslaget, at hun blev fyret.
Kisser Martin Sælan Kisser er den typiske teenager og siger ting som "herre nice" og "sygt". På Gepetto News er hun reporter og laver indslag om ting, hun synes er seje. Hun har eksempelvis taget hen til en skole, for at lære at dividere. Kisser er dog sjældent med i programmet og hun var slet ikke med i sæson 2.
Historie-jørgen Rasmus Botoft Historie-jørgen er nede i noget der hedder historie-hjørnet hvor han svarer på historiske spørgsmål fra Gepettos seere samt Humør Henrik. Eksempelvis har han engang fået et brev fra en pige på 2 år, som hed Poul, der ville vide hvorfor Roskildesyge hedder Roskildesyge. Historie-jørgen blev dog først ansat i sæson 2.
Vagn Martin Sælan Vagn er kameramand. Man har dog også set ham på andre tidspunkter som f.eks. i en uventet musikvideo. Vagn har været forelsket i Kisser og hans livret er spegepølse madder.
Sikkerhedsansvarlig

P.S Christiansen

Jonas Schmidt P.S Christiansen er den irriterede sikkerhedsansvarlige på Gepetto News og måske tager han sit job lidt for seriøst på nogen punkter...

Denne karakter var kun med i et afsnit i sæson 3.

Mennesker:

Love Clean vært - Søren Bregendal

Fanny Frederiksen (S3E1) - Bodil Jørgensen

Eksterne henvisninger redigér