Gerard Kuiper
Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.
| Gerard Kuiper | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Gerrit Pieter Kuiper  7. december 1905 Tuitjenhorn[1], Holland |
| Død | 24. december 1973 (68 år) Mexico City, Mexico |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Nationalitet |  hollandsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universiteit Leiden (1924-1927, 1927-1933) |
| Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1950), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, planetolog, kartograf |
| Fagområde | Astronomi |
| Arbejdsgiver | Lunar and Planetary Laboratory (1960-1973), Yerkes Observatory (1936-1960), Lick Observatory (1933-1935), Harvard College Observatory (1935-1936) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Henry Norris Russell-lektorat (1959), Jules Janssens pris (1951) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kuiper var den første til at forudsige eksistensen af Kuiper-bæltet i vores solsystem på et rent teoretisk grundlag i 1951. Han er bedst kendt for sine studier af Månens overflade, opdagelsen af Uranus-månen Miranda og Neptun-månen Nereid, samt opdagelsen af Titans atmosfære.
I 1960'erne var han med til at udvælge egnede landingssteder på Månen for Apollo-programmet.
Kuiper blev også kendt for at opdage og udvikle teorien omkring binære stjerneformationer og deres udvikling. Sidenhen er det en almen opfattelse at de fleste solsystemer vil blive til binær formationer.
