Gotisk (skrift)
Gotisk eller tekstur (textur, blackletter, gothic type, german hand) blev bogtrykkerkunstens første trykskrift.
- For alternative betydninger, se Gotisk. (Se også artikler, som begynder med Gotisk)
Den gotiske skriveskrift var en videreudvikling af den karolingiske minuskelskrift. Den blev særlig anvendt i 13-1400-tallets håndskrevne, kirkelige skrifter.
De trykte gotiske skrifter deles normalt i tekstur- (stærkt inspireret af den samtidige gotiske skriveskrift; især brugt i perioden ca. 1455 til midten af 1500-tallet), Schwabacher- (fra 1470'erne) og frakturskrifter (fra 1518/19).
Gotisk håndskrift, oprindeligt benævnt gotisk kurrent, adskiller sig væsentligt fra den trykte gotiske skrift. Indtil 1875 blev danske skoleelever undervist i gotisk skrift.
Gotisk håndskrift er anvendt i mange bøger og protokoller helt frem til starten af 1900-tallet, f.eks. i kirkebøger, retsprotokoller og folketællinger.
Navngivning
redigérNavnet gotisk skrift er et offer for goternes dårlige rygte i eftertiden. I Italien syntes man, at denne skrift, udviklet i Nordfrankrig og Nederlandene i det 12. århundrede, så barbarisk ud, så man begyndte i det 15. århundrede at omtale den som gotisk skrift.[1]
Litteratur
redigér- Skriftens historie i Danmark, fra reformationen til nutiden Viborg 1975 (4. oplag) af E. Kroman
- Skriftprøver fra Tiden efter Reformationen til Midten af 19. Aarh. København 1948 af Holger Hjelholt
- Gotisk - lær at læse og skrive gotisk Odense 2014 af DIS-Odense
Referencer
redigér- ^ Berthold Louis Ullman, The Origin and Development of Humanistic Script. Rom, 1960, side 12.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |