Grønlandsk post

hvidblomstrende dværgbusk

Grønlandsk Post (Rhododendron groenlandicum) er en op til 80 cm høj hvidblomstrende dværgbusk i Lyng-familien med ægformede til elliptiske stedsegrønne blade med en karakteristisk aromatisk duft.[2][3]

Grønlandsk Post
Bevaringsstatus
Ikke evalueret (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ericales (Lyng-ordenen)
Familie Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt Rhododendron (Rododendron)
Underslægt Rhododendron
Sektion Rhododendron (Post-sektionen)
Art R. groenlandicum
Videnskabeligt artsnavn
Rhododendron groenlandicum
(Oeder) Kron & Judd
Kort
Synonymer
Ledum groenlandicum
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Grønlandsk Post bliver op til 80 cm høj, har opstigende hårede grene, og hele planten har en aromatisk duft.[4]

Bladene er læderagtige og ægformede til elliptiske med en indrullet rand (erikoide blade), 15-35 mm lange og 5-10 mm brede. På undersiden med rusfarvede hår. Bladene bliver siddende hele året.

Blomstrer i mangeblomstrede skærme (10-35 blomster),[5] hvor de individuelle blomster er 5-tallige. De 5 hvide kronblade er indbyrdes frie og de 5 bægerblade er tilbagekrummede. De 5-8 støvdragere er et af kendetegnene, som adskiller den fra Mose-Post, som har 10 støvdragere.

Frugten er en kapsel, som åbner sig med 5 flige.

2n = 26*.

Udbredelse redigér

Grønlandsk Post er vidt udbredt på den nordlige halvkugle, særligt Nordamerika, men også i Europa, hvor den findes i bl.a. Norge og Sverige, men findes meget sjældent forvildet i Danmark.[6]

Almindelig i Sydvestgrønland mellem 59°51'N og 67°01'N (Kangerslussuaq).[7]

Habitat redigér

Almindelig på sur, næringsfattig bund, som f.eks. moskær, heder, krat og moser særligt i gnejs-områder i Grønland.[4]

Anvendelse redigér

På grund af den aromatiske duft bruges blade til urtethe.[8]

Referencer redigér

  1. ^ "Rhododendron groenlandicum (Bog Labrador-tea)". IUCN Redlist. 10. april 2013.
  2. ^ Böcher, T. W., Holmen, K., & Jakobson, K. (1978) Grønlands Flora (3.). Haase.
  3. ^ https://doi.org/10.14430/arctic3887
  4. ^ a b Rune, Flemming (2011) Grønlands vilde planter. Gyldenlund Naturforlag. ISBN 9788799317257, side 243
  5. ^ http://floranorthamerica.org/Rhododendron_groenlandicum
  6. ^ Mosberg & Stenberg, på dansk ved Jon Feilberg (2020) Nordens flora. Gyldendal. ISBN 978-87-02-28916-9, side 671.
  7. ^ https://www.gbif.org/species/2882984
  8. ^ Christiansen (1958) Danmarks Vilde Planter. Branner og Korch, København.  Side 469.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: