Grünhorn eller Gross-Grünhorn er et 4.043 meter højt bjerg i Berner Alperne. Det er beliggende på højderyggen mellem de to største gletsjere i Alperne – Aletsch-gletsjeren mod vest og Fiescher-gletsjeren mod øst. Mod syd ligger Gross Wannenhorn, og mod nord, Gross Fiescherhorn. Udgangspunktet for den normale rute via Grünegghorn og den syd-vestvendte højderyg udgår fra Konkordiahytten i 2.850 meters højde, som kan nås fra Fiesch i 1.049 meters højde.

Grünhorn i midten set fra nord

Første bestigning blev foretaget den 7. August 1865 af mineralogen Edmund von Fellenberg fra Bern med guiderne Peter Michel, Peter Egger og Peter Inäbnit.[1] De besteg bjerget fra vestsiden, begyndende i Ewigschneefeld, en biflodsgletscher til Aletsch-gletsjeren. De nåede toppen med held på trods af meget dårlige vejrforhold. De samme bjergbestigere havde gjort et forsøg på at bestige tinden i det foregående år, men de kunne kun nå en lavere højde på Grünegghorn.[2] Den anden bestigning blev foretaget af W. A. B. Coolidge, med guiderne Christian og Rudolf Almer (Christian Almers sønner).[3] En rute på den nord-østvendte højderyg blev åbnet den 26. august 1913 af D. von Bethmann-Hollweg og O. Supersaxo. I sommeren 1950 klatrede G. Van der Leck den vestvendte side. Den vestlige søjle blev endeligt besteget af C. Blum og U. Frei den 27. august 1967.[2]

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ Dumler, Helmut and Willi P. Burkhardt, The High Mountains of the Alps, London: Diadem, 1994, p. 49
  2. ^ a b Helmut Dumler,Willi P. Burkhardt, Les 4000 des Alpes, ISBN 2-7003-1305-4
  3. ^ The High Mountains of the Alps, p. 49

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 46°31′54.8″N 8°4′39.8″Ø / 46.531889°N 8.077722°Ø / 46.531889; 8.077722

 Spire
Denne artikel om Schweiz' geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.