Grado (asturisk: Grau) er en kommune i fyrstendømmet Asturien. Mod nord grænser den til Candamo og Las Regueras, mod syd til Teverga og Yernes y Tameza, mod vest til Belmonte de Miranda og Salas og mod øst til Proaza, Santo Adriano og Oviedo. Kommunens hovedby er Grado.

Grado
Grados byvåben Grados byflag
Overblik
LandSpanien Spanien
BorgmesterJosé Luis Trabanco González Rediger på Wikidata
RegionAsturien Asturien
ProvinsAsturien
ComarcaOviedo
Postnr.33820 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)O Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 9.616 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal222 km²
 - Befolknings­tæthed43,4 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.ayto-grado.es
Oversigtskort
Grado ligger i Spanien
Grado
Grado
Grados beliggenhed i Spanien 43°23′22″N 6°04′07″V / 43.3894°N 6.0687°V / 43.3894; -6.0687

Geografi

redigér
 
Floden Cubia.

Grado kommune rummer store forskelle, geografisk set. Dens nordlige del når grænsen til det asturiske kystområde, der er domineret af brede dale og lave bjerge. Omvendt i den sydlige del, hvor kommunen når den Kantabriske bjergkæde, der her når op i væsentlige højder som Picu la Berza, der er 1.500 m over havet.

Denne stigning i højde, som går fra godt 40 m til 1.500 m, giver kommunen en uforlignelig skønhed, hvor man kan opleve meget forskelligartede landskaber.

Hydrografi

redigér

Den vigtigste flod i Grado kommune er Nalón, som løber meget tæt forbi hovedbyen (Grado) i kommunens nordlige del. Regnet efter størrelse er Cubia den næstvigtigste. Den løber gennem selve byen, indrammet af en smuk flodpromenade, for at ende som en biflod til Nalón. Dernæst følger floden Sama, der ligeledes er en biflod til Nalón, og som løber gennem den østlige del af kommunen. Desuden løber småfloderne Vega og Las Varas gennem kommunen, og der er flere andre vandløb som bl.a. Rodaco og Martín og nogle småbække i kommunen.

Flora og fauna

redigér

Med en vegetation præget af atlantisk klima, kan man nyde enorme skove med Ægte Kastanje, Egearter, Almindelig Bøg og Vorte-Birk. Vegetationens karakteristiske, grønne farve giver friskhed til dette landområde. I faunaen findes vildsvin, rådyr, tjur og enkelte bjørne.

Historie

redigér
 
Vagttårnet i Villanueva.

De ældste fund fra stedet kan dateres til bronzealderen. Fra jernalderen kan man stadig se rester af voldomkransede borge. Trods kraftig bebyggelse under romerriget er der kun bevaret enkelte vidnesbyrd fra den tid, da befolkningen igen og igen har brugt forladte bygninger som stedbrud. Fra middelalderen er endnu i dag bevaret imponerende bydninger i form af vagttårne (i Villanueva, Báscones og Coalla). I den tidlige middelalder var den nuværende kommunes område opsplittet i enhederne Pramaro, Salcedo og Bayo, og sammenlægningen til det nuværende areal skete først i det 13. århundrede.

Jakobsvejen

redigér

Grado er en station på ét af de ældste, historisk bevidnede forløb af Jakobsvejen, som er pilgrimsruten fra Frankrig til Santiago de Compostela (se rutebeskrivelsen her).

Die Gemeinde Grado ist in 28 Parroquias unterteilt

Befolkningsudvikling

redigér
Grafisk fremstilling af den demografiske udvikling

Politik

redigér
Mandatfordelingen i kommunalrådet har udviklet sig som følger
Parti 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011
IU 7 10 10 9 5 6 8 5 6
PP 3 4 3 2 7 3 3 6 6
PSOE 3 3 2 4 4 5 6 3 2
AIGRAS 3 2
FAC 1
UCD/CDS 4 2 1
CIM 1 1
URAS 3
Total 17 17 17 17 17 17 17 17 17

Kilder: Det spanske indenrigsministerium Arkiveret 27. august 2009 hos Wayback Machine og Federación Asturiana de Concejos (Den asturiske sammenslutning af kommunalråd

Økonomi

redigér
Beskæftigelsestal for Grado kommune efter erhvevsgren
Erhvervsgren Beskæftigede Andel i procent
Jordbrug, kvægdrift og fiskeri 368 13,15
Industri 235 8,40
Byggeri 314 11,22
Tjensteydelser 1.882 67,24
TOTAL 2.799 100

Data fra det statistiske kontor for erhvervsudvikling i Asturien, oplysninger fra 2009 (PDF; 108 kB), SADEI

Seværdigheder

redigér
  • Hjemstavnsmuseum (Museo Etnográfico de Grado – La Cardosa s/n - 33820 Grado, Tel.: 985 75 30 73)
  • Capilla (Kapel) de los Dolores fra det 18. århundrede
  • Sognekirken Iglesia Parroquial de San Pedro fra 1890
  • Iglesia (kirke) de San Martín in Gurullés fra 1117
  • Vagttårnet Torre de Villanueva
 Søsterprojekter med yderligere information:
redigér