Gregor fra Nazianz

Gregor fra Nazianz
Med tilnavnet "teologen"
Dåbsnavn	Gregor
Født	329; Arianzus i Kappadokien
Død	390; Nazianz
Anerkendt af	Den ortodokse kirke og Den katolske kirke
Festdag	25. januar
I kunsten	som biskop

Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390^[1]) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".

Gregor studerede i det palæstinensiske Cæsarea, i Alexandria og i Athen, på hvilket sidste sted han lærte den senere kejser Julian Apostata at kende og sluttede venskab med Basileios.

Efter at være vendt hjem blev han døbt (360) og levede nu en stund ude i ensomheden ved den pontiske flod Iris^[2], hvor han studerede Origenes sammen med Basileios. Da han hørte, at hans fader – der var blevet tilbage i Nazianz hvor han var biskop – havde underskrevet en semiariansk formel, rejste han straks til ham for at få ham retvendt, hvilket også lykkedes. Samtidig meddelte faderen ham præstevielsen (361), men han trak sig straks atter ud i ensomheden.

Altid kæmpede lysten til ensomhed og lysten til at vinde laurbær ude på den store skueplads i ham. 364 blev han faderens medhjælper, 372 gjorde Basileios ham til biskop i den lille by Sasima, men det syntes ham for ringe, og efter faderens død 375 trak han sig atter ud i ensomheden. 379 blev han kaldet til Konstantinopel af den derværende lille nikænske menighed, og her udfoldede han al sin lærdom og veltalenhed for at bevise Kristi guddom, så nikænernes tal øgedes uhyre. 380 gjorde kejser Theodosius ham til patriark af Konstantinopel.

Han deltog i ledelsen af kirkemødet i Konstantinopel 381, men kort efter at det var åbnet, forlod han det og levede fra nu af som eneboer i Kappadokien, hvor han døde.

Gregor har fået navnet "teologen" idet han bidrog til at give treenighedsdogmet dets endelige form.