Greve Svømmehal

(Omdirigeret fra Greve svømmehal)

Greve Svømmehal ligger centralt placeret i Greve kommune.

Svømmehallen har tidligere kunne kalde sig Skandinaviens største svømmehal, og med sine olympiske mål kunne der afholdes internationale stævner. Svømmehallen er stadig en af de største i Danmark.

Det 30 år gamle pyramideformede bygningsværk tårner sig op, ved siden af Greve midtby center og Greve Station.

Svømmehallen har to vipper (1 og 3 meter), tre tårne (5, 7,5 og 10 m tårn), baby-bassin på 34 °C, motionscenter, sauna- og massage-faciliteter.

I svømmehallen tilbydes forskellige former for vandaktiviteter (f.eks. svømning, udspring, vandgymnastik). Greve Svømmehal bliver i dagtimerne brugt af kommunens skoler til skolesvømning på 3. og 4. klassetrin.

I 2008 satte Greve Kommune svømmehallen til salg for at sikre flere midler til udvikling af bymidten.[1]

Efter renoveringenRediger

Den 28. august 2010 genåbnede svømmehallen efter en omfattende renovering, som begyndte i maj 2009. Både bassiner, vipper, vandbehandlingsanlæg og klinker er blevet fornyet, og der er kommet et helt nyt livredderplateau.

Før renoveringenRediger

Greve Svømmehal havde et 50 m langt bassin, der til dagligt var delt op i 3 dele. Et 15 m børnebassin på 0,9 m dybde, et 21 m motionsbassin på 1,3 m dybde og et 25 m motionsbassin på 1,8 m og 4,5 m dybde.

Ved særlige lejligheder, såsom stævner, blev gulvet i laveste og midterste bassin, kørt ned til 1,8 m og de to midtervægge, kørt ned i den ene ende, så der i stedet for 3 små bassiner, nu var ét stort på 50 m. som er olympisk mål. Før der kom motionscenter i lokalerne på 1. sal, var der restaurant.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 55°34′51.53″N 12°17′32.2″Ø / 55.5809806°N 12.292278°Ø / 55.5809806; 12.292278