Grevskabet Schaumburg

For alternative betydninger, se Schaumburg. (Se også artikler, som begynder med Schaumburg)

Grevskabet Schaumburg (tysk: Grafschaft Schaumburg), indtil omkring 1485 kendt som Schauenburg, var et grevskab i Det tysk-romerske rige. Dets område lå i den centrale del af den nuværende tyske delstat Niedersachsen og er mere eller mindre sammenfaldende med den nuværende landkreis Landkreis Schaumburg.

Grevskabet Schaumburg

Grafschaft Schaumburg
Territorium i Det Tysk-romerske rige
ca. 11061640
Schaumburgs våbenskjold
Våbenskjold
Grevskabet Schaumburg omkr. 1560
Grevskabet Schaumburg omkr. 1560
HovedstadRinteln
RegeringsformGrevskab
Greve 
• ca. 11061130
Adolf 1.
• 12251238
Adolf 4.
• 15441576
Otto 4.
• 16351640
Otto 5.
Historie 
• Etableret
ca. 1106
• Delt mellem Schaumburg-Lippe og Hessen-Kassel
1640
Efterfulgte
Efterfulgt af
Hertugdømmet Sachsen
Grevskabet Schaumburg-Lippe
Landgrevskabet Hessen-Kassel

Schaumburg opstod som et middelalderligt grevskab i begyndelsen af 1100-tallet. Greverne af Schaumburg var fra 1110 også grever af Holsten og havde som sådan stor indflydelse på Danmarks historie i middelalderen. Grev Otto 4. konverterede til Martin Luthers lære og indledte Reformationen i 1559. Ved Huset Schauenburgs uddøen i 1640 blev grevskabet delt mellem Fyrstendømmet Lüneburg, Grevskabet Schaumburg-Lippe og Landgrevskabet Hessen-Kassel.

Historie

redigér
 
Schaumburg Slot ved floden Weser.

Schaumburg opstod som et middelalderligt grevskab i begyndelsen af 1100-tallet. Det blev opkaldt efter Schauenburg Slot ved floden Weser nær byen Rinteln, hvis ejere begyndte at kalde sig herrer (fra 1295 grever) af Schauenburg. Adolf 1. var sandsynligvis den første herre af Schauenburg i 1106.

I 1110 blev Adolf 1. udpeget af Hertug Lothar 1. af Sachsen til at bestyre Holsten og Stormarn, herunder Hamborg, som len.[1] Efterfølgende blev Huset Schauenburg også grever af Holsten og dettes senere delinger Holsten-Itzehoe, Holsten-Kiel, Holsten-Pinneberg (indtil 1640), Holsten-Plön, Holsten-Segeberg og Holsten-Rendsburg (indtil 1460). I perioder var de også hertuger af Slesvig.

Grev Adolf 4. var en aktiv regent og grundlagde byerne Stadthagen og Rinteln.

Fra 1500 tilhørte Grevskabet Schaumburg Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds i Det tysk-romerske Rige.

 
Kort over grevskabet efter delingen.
 
Historisk kort over Grevskabet Schaumburg fra 1789 - viser både Schaumburg-Lippe og de hessiske dele.

Da Grev Otto 5. døde barnløs i 1640, uddøde Huset Schaumburg. Grevskabet Holsten-Pinneberg blev herefter forenet med resten af Hertugdømmet Holsten. Selve Grevskabet Schaumburg blev delt blandt de agnastiske Schaumburg-arvinger i tre dele; en del blev inkorporeret i det braunschweig-lüneburgske fyrstendømme Lüneburg, den største del kom til Huset Lippe og dannede Grevskabet Schaumburg-Lippe, mens den østlige del fortsatte under navnet Grevskabet Schaumburg hessiske del (tysk: Grafschaft Schaumburg hessischen Anteils), styret i personalunion med Hessen-Kassel. Alle tre er nu en del af delstaten Niedersachsen.

Grever af Schauenburg

redigér
 
Nældebladet er det historiske våben for greverne af Schaumburg.
  1. ^ Lemma Schauenburg/Schaumburg. In: Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, Ortwin Pelc (Hrsg.): Schleswig-Holstein Lexikon. 2. Aufl., Wachholtz, Neumünster, 2006.

52°15′N 9°10′Ø / 52.25°N 9.17°Ø / 52.25; 9.17