Griffith Park er en stor bypark i den østlige del af Santa Monica Mountains, i Los Feliz ved Los Angeles. Med et areal på 17 km² (1,740 ha), er det en af de største byparker i Nordamerika og den næststørste kommunale park i Californien, næstefter Mission Trails Regional Park (på 23 km²) i San Diego.

Udsigt over Griffith Park

Historie redigér

 
Griffith Observatory.

Parkens grundlægger er oberst Griffith J. Griffith, som i 1882 købte et stykke jord nær Los Angeles River, hvor han anlagde en strudsefarm. I 1896 besluttede han, at donere en del af dette land til byen Los Angeles for at anlægge en bypark. Flere donationer fandt sted i de følgende år, og parken udvidede sig til den størrelse som den har i dag. Ved sin død i 1919 efterlod han sig en fond, som med byen sørgede for opførelsen af et amfiteater Greek Theatre som åbnede i 1930 og et observatorium, Griffith Observatory, der åbnede i 1935.[1]

Referencer redigér

  1. ^ Los Angeles Department of Recreation & Parks: Griffith Park - General Information Arkiveret 28. juli 2016 hos Wayback Machine Hentet 27. januar 2015.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om USA's geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

Koordinater: 34°08′00″N 118°18′00″V / 34.1333°N 118.3°V / 34.1333; -118.3