Vølven

(Omdirigeret fra Groa)

Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner. I Vølvens spådom optræder en vølve ved navn Heid.

Groa og Heid. Heid optræder i Vølvens spådom.[1]

Groa omtales i myten Thors kamp med Hrungner, der er kendt både fra Skáldskaparmál og Snorres Gylfaginning. Ifølge myten er hun gift med Aurvandil.

Gro er også navnet på en død vølve omtalt i Groa-galderet (= Groas tryllesang). Når hendes søn Svipdag af sin onde stedmor tvinges på frierfærd til gudinden Menglad, tvinges han til nekromantik og får vækket sin mor til live, så hendes galdre (tryllesange) skal beskytte ham undervejs.

Viktor Rydberg mente, at disse to vølver var den samme person,[2] Aurvandils hustru Groa og Svipdags mor af samme navn omtales begge som gode vølver. Ud fra navnet tolkede han skikkelsen som en frugtbarhedsgudinde. Men så gammelt er navnet Groa ikke.[3] Etymologisk knyttes det til norrønt gróa (= at gro, vokse, jfr "grøde"), men anvendelsen som navn på en vølve kan skyldes påvirkning fra det keltiske navn Groach/Gruach, med dobbeltbetydningen "(gammel) kvinde" og "spåkone" eller "heks".[4]

I Vatnsdæla saga fra 1200-tallet optræder en kvinde ved navn Groa, mor til Slette-Bjørn og efterkommer af hersen[5] Gorm i Svitjod.[6] I Gange-Rolvs saga optræder en Groa, der faktisk omtales som vølve og mor til bersærken Tord; hun havde også fundet hans fosterbror Grim yderst på Læsøs strand.[7]

I vikingetiden var Groa åbenbart et populært pigenavn, for ti personer af dette navn omtales i Landnamsbogen.[8]

NoterRediger

  1. ^ [1] afsnit 8
  2. ^ Groa i Fädernas gudasaga. Den omtalte Egil er ifølge Rydberg identisk med Aurvandil.
  3. ^ Rudolf Simek (2007), Dictionary of Northern Mythology, D.S. Brewer, s. 120. ISBN 978-0-85991-513-7
  4. ^ Hjalmar Falk, "Om Svipdagsmál" i Arkiv för nordisk filologi, del 1, 1893 s. 339.
  5. ^ https://naob.no/ordbok/herse_1
  6. ^ https://no.wikisource.org/wiki/Side:Det_norske_Folks_Historie_1-1-1.djvu/560
  7. ^ https://kulturbilder.wordpress.com/2020/02/07/gange-rolfs-saga/
  8. ^ De ti findes i kapitlerne (Sturlubók), 172, 177, 178, 183, 185, 270, 275 og 281. Kapitelinddelningen efter Carsten Lyngdrup Madsens [2] oversættelse Landnamabogen

Se ogsåRediger