Gruppe 47 var navnet på en gruppe af tysksprogede forfattere, der samledes to gange årligt fra slutningen af 2. verdenskrig for at diskutere og kritisere hinandens værker. Formålet var at fremme efterkrigslitteraturen samt at oplyse og opdrage befolkningen til demokrati.

Forfatterne Martin Walser, Günter Grass og Joachim Kaiser i samtale med Wolfgang Herles ved arrangementet "Gruppe 47 - Sechzig Jahre danach" i 2007

Gruppens historie går tilbage til 1946, hvor Alfred Andersch og Hans Werner Richter udgav tidsskriftet Der Ruf i München. Tidsskriftet var siden 1945 udkommet under censur, og blev forbudt af den amerikanske militærregering i 1947, men udkom igen i 1948. I juli 1947 mødtes bl.a. tidligere skribenter for Der Ruf og besluttede sig for at etablere et nyt litterært tidsskrift under navnet Der Skorpion. De besluttede også at mødes regelmæssigt for at læse hinandens manuskripter igennem og kritisere dem. Første møde blev holdt i september samme år, og gruppen blev af Hans Georg Brenner døbt Gruppe 47. Hans Werner Richter blev anset som gruppens grundlægger, idet han havde indkaldt kredsen af forfattere. Han ledte også møderne, og bestemte i starten hvem der skulle inviteres. Senere kom deltagerne med forslag.

Frem til 1960'erne dominerede gruppen den vesttyske litteratur. Det sidste møde i gruppen fandt sted i 1967, men først ved afskedsmødet i Saulgau i 1977 blev gruppen formelt opløst. Årsagen til sammenbruddet var politiske meningsforskelle.

Medlemmer redigér

Eksterne henvisninger redigér