Dansk normaltid

(Omdirigeret fra Gudhjemtid)

Dansk normaltid (DNT), dansk tid eller "vintertid" er den normaltid, der anvendes i Danmark. Dansk normaltid blev indført ved lov i 1893 med virkning fra 1. januar 1894.[1][2][3]

Sommetider kaldes den danske normaltid Gudhjemtid[4][5], idet meridianen 15° øst går omkring 2000 m øst for Gudhjem. Ved Slusegården i nærheden af landsbyen Pedersker krydser meridianen den 55. nordlige breddekreds. Lov om Tidens Bestemmelse[6] fastsætter dansk normaltid til at være middelsoltiden for denne meridian.

Den 15. østlige længdekreds udgør halvdelen af en storcirkel, hvor den 165. vestlige længdekreds er den anden halvdel.

Eftersom den danske normaltid siden 1894 været del af det internationale zonetidssystem - universaltiden - anvendes betegnelsen centraleuropæisk tid (CET) i international sammenhæng. Den nuværende normaltid tager derfor udgangspunkt i Greenwich-observatoriet øst for London og ændrer sig med en time for hvert 15. længdegrad.

TekniskRediger

I Danmark er normaltiden UTC+1, altså når klokken er 6 på 0-meridianen i Greenwich, England er den 7 i Danmark.

VintertidRediger

Eksempelvis bruger DMI (dansk) normaltid sammen med vintertid. DMI nævner både (dansk) normaltid og vintertid.[7] DR anvender vintertid og (dansk) normaltid.[8][9]

Betegnelsen vintertid er ukorrekt, men den er dog vidt udbredt. Politiken, TV2, Information, Berlingske og BT benytter denne betegnelse.[10][11][12][13][14]

Ældre dansk tidRediger

I Danmark vedtog man i 1858 at anvende Københavns lokaltid som jernbanetid, men først 22 år senere blev det en nationaltid for alle. Den danske ældre normaltid fra 1880,[3] som tog udgangspunkt i, hvornår solen stod lige over København, og som afløste en række ældre og temmelig forskelligartede lokaltider, som oftest var upræcise og udregnet efter, hvornår solen stod øverst på himlen over hver enkelt lokalitet. Tidsforskellene mellem de enkelte lokaliteter gav problemer, efterhånden som hurtige postruter, telegrafer og jernbaner kom til, og derfor var der i slutningen af 1800-tallet behov for en international synkronisering af tiden.

ReferencerRediger

  1. ^ 26. jul 2018, ing.dk: Andre lande bruger atomure: Danmarks tidsbestemmelse bygger på lov fra 1893 Citat: "... Mens næsten alle andre lande anvender præcise atomure til fastlæggelse af tiden, hænger Danmark fast i en lov, hvor solens middelposition på Bornholm definerer det eksakte klokkeslæt. Nu har en fysiker fremsat et borgerforslag, der skal få Folketinget til at trække dansk tidsangivelse ind i det 21. århundrede...fejre nytår markeret af en rådhusklokkes allerførste slag indstillet efter dansk tid...Helt præcist er du er en kende for tidligt på den i forhold til, hvad klokken officielt er – nærmere bestemt 0,07 sekunder for tidligt i forhold til den internationalt aftalte tidsangivelse...I stedet dikteres Danmarks definition af tiden en lov fra 1893. En lov som af gode grunde ikke foreskriver anvendelse af atomure. I stedet definerer Danmark tidsangivelsen ud fra middelsoltiden på Bornholm...", backup
  2. ^ danmarkshistorien.dk: 'Gudhjemtid'. Indførelsen af universaltid, 1. januar 1894, backup
  3. ^ a b 01 marts 2020, videnskab.dk: Hvornår fik vi samme tid på tværs af hele Danmark?, backup
  4. ^ https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gudhjemtid-indfoerelsen-af-universaltid-1-januar-1894/
  5. ^ Poul Duedahl: Gudhjemtid, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2017
  6. ^ Lov om Tidens Bestemmelse
  7. ^ DMI: Så stiller vi tilbage til normaltid
  8. ^ DR: Farvel til sommertid: Uret skal stilles tilbage
  9. ^ [1]
  10. ^ Politiken: Husk: Det er i nat du skal stille uret om til vintertid
  11. ^ TV2: Vintertid: Her er faldgruberne, der kan koste dig både tid og penge
  12. ^ Information: Nattefrost og blæst kendetegner overgangen til vintertid
  13. ^ Berlingske: Nattefrost og blæst kendetegner overgangen til vintertid
  14. ^ BT: I nat sker det: Vintertid er rigtig surt for én gruppe danskere