Gustave Schlumberger
fransk historiker
Gustave-Léon Schlumberger (født 17. oktober 1844 i Guebwiller, Alsace, død 9. maj 1929 i Paris) var en fransk historiker og arkæolog.
Gustave Schlumberger | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 17. oktober 1844 ![]() Guebwiller, Frankrig ![]() |
Død | 9. maj 1929 (84 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Gravsted | Cimetière de Passy ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | Pierre Schlumberger ![]() |
Mor | Louise Berthoud[1] ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1906), Sovjetunionens videnskabsakademi, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1884-1929), Société nationale des Antiquaires de France, Académie de Béarn med flere ![]() |
Beskæftigelse | Numismatiker, historiker, byzantinist ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Schlumberger studerede først medicin og deltog i krigen mod Tyskland 1870-71 samt beskæftigede sig, siden han i 1872 erhvervet doktorgrad, med byzantinernes og korstogenes historie og arkæologi. I 1884 blev Schlumberger medlem af Instituttet. Blandt hans mange arbejder må nævnes Les principautés franques du Levant au moyen âge (1877), Numismatique de l'Orient latin (1878; supplement 1882), Sigillographie de l'empire byzantin (1884), Renaud de Châtillon, prince d’Antioche (1898) og Expeditions des Amulgavares 1302-1311 (1902).
Källor
redigér- Schlumberger, Léon Gustave i Nordisk familjebok (2. udgave, 1916), forfattet af J. Centerwall