Åbn hovedmenuen

Gytha Thorkelsdóttir

Gytha Thorkelsdóttir (norrønt: Gyða Þorkelsdóttir; født ca. 997, død ca. 1069) var en dansk adelskvinde som blev gift ind i hvad som blev den mægtige adelsfamilie i angelsaksiske England, hvor hun blev mor til en konge og en dronning.

Gytha Thorkelsdóttir

Countess Gytha St Nectans.jpg

Personlig information
Født 997Rediger på Wikidata
Død 1068Rediger på Wikidata
Far Thorgils SprakelegRediger på Wikidata
Søskende Ulf JarlRediger på Wikidata
Ægtefælle Godwin af WessexRediger på Wikidata
Børn Leofwine Godwinson,
Gyrth Godwinson,
Svein Godwinson,
Harold Godvinson,
Edith af Wessex,
Wulfnoth Godwinson,
Tostig GodwinsonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og virkeRediger

Gyda var datter af Torgil Sprakling og barnebarn af Bjørn,[1] søster til Ulf jarl, gift med Estrid Svendsdatter en søster til Knud den Store. Hun var også søster til Eilaf, som Knud gav et jarledømme i England.[2] Gyda blev gift med den angelsaksiske Godwin af Wessex (1001–1053) af beskeden herkomst, men som kong Knud stolede på, voksede han i magt til at blive en af ​​de mest magtfulde jarler i England.[2]

De fik en stor familie sammen. Fem af deres sønner blev jarler ved et eller flere tidspunkter, tre af dem var jarler i 1066. Hun blev mor til kong Harald Godwinson af England, og Edith af Wessex, dronning af England som hustru til kong Edvard Bekenderen.[3]

To af hendes sønner, Harald og Tostig (Toste i norsk tradition), mødte hinanden som modstandere i Slaget ved Stamford Bridge i 1066, hvor Tostig blev dræbt. Mindre end en måned senere blev tre af hendes sønner, Harald, Gyrth, og Leofwine, alle dræbt i slaget ved Hastings.

Kort tid efter slaget ved Hastings boede Gyda i Exeter, og det er mulig at hun var årsagen til at byen gjorde oprør mod Vilhelm Erobreren i 1067. Det førte til, at han forlod byen under belejring.[4] Hun tryglede Vilhelm om at få udlevet Haralds lig for at få gravlagt ham, men Vilhelm afviste hende. I henhold til Den angelsaksiske krønike forlod Gyda England kort tid efter den normanniske erobring sammen med hustruene eller enkerne fra andre fremtrædende angelsaksere. Alle ejendommene til familien til hende og Godwin blev konfiskeret af Vilhelm. Det er kun lidt, der er kendt om Gydas liv efter denne tid, men det antages, at hun drog til Danmark, hvor hun havde slægtninge.[1][3]

Hendes yngste, og eneste overlevende søn, Wulfnoth, levede næsten hele sit liv i fangenskab i Normandiet, indtil Vilhelm Erobreren døde i 1087. Hendes ældste datter, Edith, havde fortsat en del magt i navnet som enke efter kong Edvard Bekenderen.

BørnRediger

AnetavleRediger

Anetavle for Gytha Thorkelsdóttir

 
 
 
4Bjørn
 
 
²Thorgils Sprakeleg
 
 
 
 
 
 
5N.N.
 
1Gytha Thorkelsdóttir
 
 
 
 
 
6N.N.
 
 
3N.N.
 
 
 
 
 
 
7(Gytha) ?
 

ReferencerRediger

  1. ^ a b Lawætz, Peter (April 2011): "Danske vikingekonger – én slægt med mange grene", Vikingekonger.dk
  2. ^ a b Stenton, F.M. (1971): Anglo-Saxon England, 3. utg., Oxford Clarendon Press, s. 417
  3. ^ a b Rochelle, Mercedes (2014): "Gytha, wife of Godwine". Historical Britain.
  4. ^ Hoskins, William George (2004): Two Thousand Years in Exeter, revi. og oppd. utg., Chichester: Phillimore. ISBN 1-86077-303-6, s. 25–26

LitteraturRediger

  • Barlow, Frank (1988): The Feudal Kingdom of England 1042–1216, New York: Longman, ISBN 0-582-49504-0
  • DeVries, K. (1999): The Norwegian Invasion of England in 1066, Woodbridge, UK: Boydell Press, ISBN 0-85115-763-7
  • Mason, Emma (2004): House of Godwine: The History of Dynasty, London: Hambledon & London, ISBN 1-85285-389-1
  • Rex, Peter (2005): Harold II: The Doomed Saxon King, Stroud, UK: Tempus, ISBN 978-0-7394-7185-2
  • Stenton, F.M. (1971): Anglo-Saxon England, 3. utg., Oxford Clarendon Press, ISBN 0-19-821716-1
  • Walker, Ian (2000): Harold the Last Anglo-Saxon King, Gloucestershire: Wrens Park, ISBN 0-905-778-464

Eksterne henvisningerRediger

  • "Gytha 1" hos Prosopography of Anglo-Saxon England