VM i håndbold 1997 (kvinder)

(Omdirigeret fra Håndbold VM Damer 1997)

Verdensmesterskabet i håndbold for kvinder 1997 var det 13. VM i håndbold for kvinder arrangeret af IHF i perioden 30. november14. december 1997.

VM i håndbold 1997 (kvinder)
Generelle informationer
Værtsland Tyskland Tyskland
Dato 30. november14. december 1997
Deltagere 24 (fra 24 lande)
Spillested (i 7 værtsbyer)
Slutstilling
Vinder Guld  Danmark
Nr. 2 Sølv  Norge
Nr. 3 Bronze  Tyskland
Nr. 4  Rusland
Statistikker
Antal kampe 80
Topscorer(e) Nordmakedonien Indira Kastratović (71 mål)
Bedste spiller Tyskland Franziska Heinz

Senest opdateret: 21. december 2021.

De 24 deltagende lande spillede først en indledende runde med 4 grupper á 6 hold, hvorfra de fire bedste fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne.

Danmark vandt deres første VM-titel, efter finalesejr over Norge med hele 33-20.

Indledende runde redigér

Gruppe A   Kampe Mål Point
  Tyskland 5 153-92 10
  Polen 5 129-114 8
  Østrig 5 132-115 6
  Angola 5 126-143 3
  Japan 5 105-130 3
  Brasilien 5 104-155 0
 
Gruppe B Kampe Mål Point
  Kroatien 5 146-90 10
  Norge 5 155-93 8
  Frankrig 5 140-95 6
  Hviderusland 5 122-125 4
  Canada 5 77-139 1
  Usbekistan 5 83-181 1
Gruppe C Kampe Mål Point
  Sydkorea 5 160-101 10
  Ungarn 5 156-102 8
  Rumænien 5 153-124 6
  Elfenbenskysten 5 121-129 4
  Algeriet 5 101-146 2
  Uruguay 5 74-163 0
 
Gruppe D Kampe Mål Point
  Rusland 5 128-111 9
  Makedonien 5 124-115 7
  Danmark 5 161-114 7
  Tjekkiet 5 136-145 5
  Slovenien 5 136-158 2
  Kina 5 118-160 0

Slutspil redigér

Ottendedelsfinaler redigér

Kvartfinaler redigér

Semifinaler redigér

Bronzekamp redigér

Finale redigér

Rangering redigér

Danmark under VM redigér

Danmarks kampe i den indledende pulje redigér

  Danmark 38-16   Kina
  Tjekkiet 27-41   Danmark
  Danmark 37-24   Slovenien
  Nordmakedonien 25-23   Danmark
  Rusland 22-22   Danmark

Danmarks turnering redigér

Danmark kom til VM som regerende europamester og OL-mestre, så forventningerne var tårnhøje. Holdet startede som forventet med kæmpesejre over de tre svageste modstandere i puljen, men i kampen mod Makedonien kom der grus i den tilsyneladende velsmurte maskine. Danmark tabte uventet, og med det efterfølgende uafgjorte resultat mod Rusland betød det, at Danmark kun gik videre som nr. 3 fra sin pulje.

I de efterfølgende kampe efter cup-systemet kom holdet dog på skinner igen, og især den imponerende sejr på 10 mål i semifinalen mod det meget stærke russiske hold gav optimisme. Det blev så fulgt op (efter tragedien – se herunder) af den knusende sejr over ærkerivalerne fra Norge i finalen, hvor blandt andet Anja Andersen spillede noget nær perfekt.[1]

Holdet vendte hjem til fejring på Københavns Rådhus med en, den bidende frost taget i betragtning, stor menneskemængde til at hylde spillerne på rådhuspladsen. Det danske kvindelandshold var jo også ganske enestående regerende EM-, VM- og OL-mestre samtidig.

Det blev Ulrik Wilbeks sidste mesterskab som træner for det danske damelandshold, som han havde stået i spidsen for siden 1993.

Tragedien under VM redigér

Under semifinalen mellem Danmark og Rusland i Berlin kom det til en episode mellem en dansk og en tysk tilskuer, og den fik en tragisk udgang. Det begyndte som en heftig ordveksling, men pludselig trak tyskeren en kniv og stak danskeren i hjertet. Danskerens kammerat forsøgte at lægge sig imellem, men opnåede bare selv at blive stukket i halsen. Begge de to danskere døde kort efter. Tyskeren blev umiddelbart efter episoden anholdt.

Episoden blev ikke kendt før efter kampen, hvor arrangørerne suspenderede turneringen midlertidigt. Beslutningen endte med at blive overladt til den danske trup, der naturligvis var dybt rystet. Men efter grundige overvejelser samt krav om øgede sikkerhedsforanstaltninger accepterede holdet at spille finalen. Efter den overbevisende 13-måls sejr dedikerede holdet triumfen til de to dræbte fans.[1]

Kilde redigér

Ekstern henvisning redigér