Christian Tybjerg

(Omdirigeret fra H.C. Tybjerg)

Hans Christian Tybjerg[1] (8. oktober 1815 i København13. maj 1879 sammesteds) var en dansk arkitekt i senklassicismen.

Christian Tybjerg
Personlig information
Født 8. oktober 1815 Rediger på Wikidata
Død 13. maj 1879 (63 år) Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Uddannelse redigér

Hans forældre var tømrermester Henrik Thyberg og Birgitte Oline Cathrine Nicoline Falenkamp. Tybjerg lærte at tegne hos Christian Hansen og senere hos G.F. Hetsch. 1835 blev han elev af Kunstakademiets medaljeskole og kom samtidig i tømrerlære. 1840 vandt han den lille og året efter den store sølvmedalje. I årene fra 1841 til 1843 var han på rejser til Malaga, Barcelona, Marseille, Genua og Rom. De fleste af disse rejser blev dog gennemført af helbredshensyn snarere end som studierejser, eftersom Tybjerg hele livet igennem døjede med epilepsi.

Karriere redigér

Tybjerg færdedes i kredsen omkring H.C. Andersen, idet hans søster Henriette var gift med Edvard Collin, og han kom selv til at præge bybilledet i guldalderens København. Hans beboelsesejendomme og herregårde var præget af senklassicismen, som den blev formet af Karl Friedrich Schinkel, og facaderne på Tybjergs byhuse viser en behersket og elegant brug af ornamentik og reliefvirkninger. Ligesom sine samtidige, H.C. Stilling og P.C. Hagemann, bevægede han sig også så småt ud i historicismen, men her er Tybjergs forsøg mere famlende og savner fantasi. Et af hans hovedværker, Grandjeans Gård med facader til både Bredgade og Store Strandstræde, er fredet, og det samme gælder Treschows Stiftelse.

Han blev gift 1. gang 23. april 1858 i København med Juliane Marie Poulsen (29. december 1835 smst. – 1. juni 1867 smst.), datter af arbejdsmand Niels Poulsen og Inger Jørgensen. 2. gang ægtede han 4. november 1868 i København Elise Karoline Oltmann (26. september 1837 smst. – 12. november 1900 smst.), datter af skræddermester Johann Karl Otto Oltmann og Karoline Wagner.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Værker redigér

 
Treschows Stiftelse
 
Grandjeans Gård

Ejendomme i København:

På landet:

Projekter redigér

Dekorative arbejder redigér

Referencer redigér

  1. ^ Også Kristjan. Navneskift fra Thyberg 1866.

Kilder redigér