Åbn hovedmenuen

Hastighedskontrol og togstop

(Omdirigeret fra HKT)

HastighedsKontol og automatisk Togstop (HKT) er et togkontrolanlæg, der anvendes på det meste af S-banen i København, dels til at skabe en høj kapacitet (høj togtæthed) og dels til at sikre togenes kørsel.

HKT, der blev påbegyndt indført i 1975, består dels af faste anlæg, der ved hjælp af linielederantenner mellem skinnerne overfører informationer fra sikringsanlæggene til togene og dels af mobile anlæg, der modtager informationer fra linielederne, behandler disse og præsenterer resultatet for lokomotivføreren i førerrumssignalet.

BaggrundRediger

Formålet med HKT er

  • at supplere signaler og sikringsanlæg ved at nødbremse tog der fejlagtigt passerer et signal, der viser stop
  • at sikre at den tilladte hastighed overholdes
  • at muliggøre tættere togfølge
  • at reducere antallet af ydre signaler.

UdformningRediger

Strækninger og stationer udstyret med HKT er opdelt i korte HKT-afsnit, der adskilles med et HKT-mærke og hvor der kan være tog i hvert afsnit. I hvert afsnit er en linieledersløjfe, der er udlagt mellem skinnerne, hvor der udsendes tonefrekvensvekselstrømme, der overfører informationer til S-togenes mobile anlæg. Med 6 forskellige tonefrekvenser, der kodes to og to, kan overføres 15 forskellige informationer som f.eks. tilladte hastigheder, stop, midlertidige hastighedsnedsættelser og ordre om kørsel på ydre signaler (efter normale signaler). Disse informationer vises for lokomotivføreren i et førerrumssignal. Over for S-tog med virksom HKT viser de ydre signaler pga. førerrumssignalet et reduceret signalaspekt – på hovedsignaler 2 brandgule lanterner skævt for hinanden ("kineserøjne") og signaler ved perroner viser kun hvide lys.

Tog og køretøjer uden HKT-anlæg, som fx godstog, andre persontog og S-tog med uvirksom HKT anvender de ydre signaler (kaldet y-togveje). For S-tog med virksom HKT sker kørsel på ydre signaler også, når det fast HKT-anlæg er bortkoblet. Der er væsentlige færre blokafsnit, hvor signalerne afskiller hvert blokafsnit. De færre blokafsnit medfører at kapaciteten reduceres betydeligt når de bruges. Her vises de normale signalaspekter med rød, gul og grønne lanterner.

Det faste HKT er nært sammenkædet med sikringsanlæg DSB type 1969 og er opbygget efter sikkerhedsmæssige principper, således at enhederne er selvovervågende. Ved fejl i HKT-systemet nedbremses toget til standsning.

HKT-blokafsnit er designet efter S-togs bremseegenskaber og derfor kan andre typer af tog ikke bruge mobil HKT-anlæg. Andre tilsvarende systemer, som fx det hollanske ATB, har færre kodemuligheder, men kan bruges på alle typer af tog. Men for at kunne rumme de forskellige typer, har det hollandske system en større sikkerhedsmargin, som ikke er nødvendig i S-banesystemet, netop fordi det er designet til en type materiel.

F-HKTRediger

F-HKT var en forenklet udgave af HKT, der ikke længere anvendes efter introduktionen af CBTC på Nordbanen. F-HKT, der ikke var signalteknisk sikkert, fungerede ved at linieledere af ca. 50 meters længde foran hvert hovedsignal nedbremsede toget hvis det forsøgte at passere signalet når det viser stop. Der var ingen overvågning af togets hastighed og nedbremsningen kunne derfor forekomme fra ganske høj hastighed, så F-HKT kunne ikke sikre, at et tog standses i sikkerhedsafstanden efter signalet.

Se ogsåRediger