Hald Kirke
Koordinater: 56°33′16″N 10°6′25″Ø / 56.55444°N 10.10694°Ø
Hald Kirke ligger højt på sin bakke og består af en romansk kerne med sengotiske tilbygninger
Hald Kirke | |
---|---|
![]() Hald Kirke | |
Generelt | |
Opført | Romansk tid |
Geografi | |
Adresse | Haldvej 5, Hald, 8983 Gjerlev J |
Sogn | Hald Sogn |
Pastorat | Ommersyssel Østre Pastorat |
Provsti | Randers Nordre Provsti |
Stift | Århus Stift |
Kommune | Randers Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.haldkærbysogne.dk |
Kirkens ydreRediger
Skib og kor er romanske og opført af granitkvadre. Både syd- og nordportalen er bevaret, nordportalen dog i tilmuret tilstand. De sengotiske tilbygninger er tårn, våbenhus og sakristi.
Kirkens indreRediger
I sengotisk tid er korbuen udvidet og der er indbygget krydshvælv i både kor og skib, korbue og kor er rigt udsmykket med sengotiske kalkmalerier.
Kirkens inventarRediger
Kirkens smukkeste inventarstykker er den trefløjede altertavle fra omkring 1500, som oprindeligt har været i Skt. Mortens Kirke i Randers. I midterfeltet er treenigheden omgivet af Jomfru Maria og Skt. Morten. I Koret er også anbragt en krucifiksgruppe. Ligeledes i koret står en stor jernbeslået kiste. Døbefonten er den for Randersegnen typiske med løve-relieffer. Prædikestolen er renæssance men med evangelistbilleder fra 1700-tallet.
KalkmalerierRediger
I korhvælvingen er der over alteret malet en dommedagsscene, i de andre hvælvkapper er der billeder af apostle og af tre helgener.
I korbuen er malet fire helgenbilleder
Eksterne kilder og henvisningerRediger
- Hald Kirke hos denstoredanske.dk
- Hald Kirke hos KortTilKirken.dk