Hans Pauli Torkilssonur Strøm (28. december 1947 i Vágur)[1] er en færøsk sociolog og socialdemokratisk politiker (Javnaðarflokkurin). Han var social- og sundhedsminister fra 3. februar 2004 til 4. februar 2008 og derefter sundhedsminister fra 4. februar 2008 til 13. juli 2009. Han var indvalgt til Lagtinget i to omgange, 19982002 og 20082011.[2] Ved lagtingsvalget 2019 blev hans datter, Ingilín Didriksen Strøm, valgt i lagtinget for Javnaðarflokkurin.[3]

Hans Pauli Strøm
Sundhedsminister
Embedsperiode
3. februar 2004 – 13. juli 2009
ForegåendeBill Justinussen
Efterfulgt afAksel V. Johannesen
ValgkredsNorðurstreymoy
Socialminister
Embedsperiode
3. februar 2004 – 4. februar 2008
ForegåendePáll á Reynatúgvu
Efterfulgt afRósa Samuelsen
Medlem af Lagtinget
Embedsperiode
1998 – 2002
Medlem af Lagtinget
Embedsperiode
2008 – 2011
Personlige detaljer
Født28. december 1947 (76 år)
Vágur, Færøerne
Politisk partiJavnaðarflokkurin
ProfessionSociolog
RegeringEidesgaard I og II, Johannesen I

Opvækst, uddannelse og erhverv

redigér

Han blev født i VágurSuðuroy i 1947 som søn af Herborg og Torkil Strøm. Hans Pauli Strøm giftede sig med Gyðja Hjalmarsdóttir Didriksen, og bosatte sig i VestmannaStreymoy. Han boede i København 1980–1986, hvor han studerede til cand.scient. i sociologi, og under hele opholdet var han leder for Føroyahúsið i København. Strøm var afdelingsleder hos Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) 1988–2004, havde orlov 2004–2009, og genoptog igen sit arbejde der i 2009.[4]

Han var først medredaktør i de færøske studerendes avis Oyggjaskeggi 1969–1975, senere i Framin 1975–1985. Strøm var formand for Økonomi- og retsvidenskabsforeningen (Búskapar- og løgfrøðifelagið) i begyndelsen af 1990'erne, og var formand i børneværnsnævnet i Vestmanna 1990–1998. Senere var han formand for lærerrådet ved Fiskeriskolen i Vestmanna (Fiskivinnuskúlin) 1992–1998 og medlem af Færøernes landsskoleråd (Føroya landsskúlaráð) fra januar 1994 til august 1996. I sidstnævnte var Strøm formand i halvandet år.

Lagtingsudvalg

redigér
  • 2009–2011 medlem af Justitsudvalget
  • 2009–2011 medlem af Velfærdsudvalget
  • 1998–2002 medlem af Justitsudvalget
  • 1998–2002 medlem af Velfærdsudvalget

Referencer

redigér
  1. ^ j.fo - Hans Pauli Strøm
  2. ^ "Løgtingið 150 – Hátíðarrit, bind 2 (2002), s. 351. PDF" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. juli 2012. Hentet 28. januar 2022.
  3. ^ Tíggju vald inn á løgting fyri fyrstu ferð, portal.fo, 1. september 2019
  4. ^ hagstova.fo - Starvsfólk