Hans af Danmark (1518-1532)
Hans (21. februar 1518 – 11. august 1532) var en dansk, norsk og svensk prins og potentiel tronarving. Han var ældste søn af Kong Christian 2. og Dronning Elisabeth.
| Hans af Danmark | |
|---|---|
 Portræt af Jan Mabuse, 1526 | |
| Prins af Danmark, Norge og Sverige | |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Christian 2. af Danmark |
| Mor | Elisabeth af Habsburg |
| Født |
21. februar 1518 København, Danmark |
| Død |
11. august 1532 (14 år) Regensburg |
| Hvilested |
Sankt Peters Kloster, Gent Sankt Knuds Kirke, Odense |
| Religion | Romersk-katolsk |
Der er flere personer med dette navn, se Hans af Danmark (flertydig).
BiografiRediger
.jpg)
Hans blev født den 21. februar 1518 i København som det første barn af Kong Christian 2. i hans ægteskab med Elisabeth af Habsburg.
Da Christian 2. blev afsat i 1523, fulgte han med forældrene og sine to søstre Dorothea og Christine i landflygtighed. Han blev opdraget i Nederlandene, dels hos forældrene, dels hos mosteren Margrethe, der var statholder i Nederlandene. Efter moderens død i 1526 blev han opdraget hos sin morbror, Kejser Karl 5.
Det norske rigsråd anerkendte ham i 1532 som sin faders efterfølger, men han døde kort efter den 11. august 1532 under et ophold hos Karl 5. i Regensburg, bare 14 år gammel.
Han blev begravet ved siden af sin mor i Sankt Peters Kloster i Gent. I 1883 blev han genbegravet i Sankt Knuds Kirke i Odense.[1]
AnetavleRediger
KilderRediger
- Hans i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 6, 1892), forfattet af A. Heise
HenvisningerRediger
- ^ Heise, p. 567.
