Hardy Dræby
Hardy Dræby (født 10. juni 1937 i Aarhus) er en dansk entertainer og værtshusholder[1].
Hardy Dræby | |
---|---|
Født | 10. juni 1937 (87 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dræby startede med at have diverse småroller på teatre i København og spillede også med i en svensk revy i 1958, nemlig Kar de Momme-revyen i Stockholm. Senere arbejde han som bartender både til vands og til lands.
Han er i dag bedst kendt som Bakkesanger i rollen som Mona Lisa i Dyrehavsbakkens pavillon Bakkens Hvile, hvor han debuterede i 1977 og siden optrådte i 20 sæsoner.
Han har desuden spillet med i Helsingør-revyen, vinterrevyen på Hotel Vildbjerg, Mogenstrup-revyen og Lindenborg-revyen. Desuden har han optrådt ved private arrangementer, samt ved byfester, f.eks. ved Århus Festuge. Hardy har også optrådt på film, nemlig i rollen som Milly i den danske spillefilm Lille Spejl fra 1978. Han har blandt andet også deltaget i tv-programmet Hit med sangen[2].
Han lagde ikke værtshuslivet helt bag sig, da han begyndte som sangerinde på Bakken, for han har været medejer af restaurant Queen Victoria i København, og har også ejet værtshuset Kanal Kroen i Gilleleje til år 2016
Referencer
redigérEksterne henvisninger
redigér- Hardy Dræby på Internet Movie Database (engelsk)
- Hardy Dræby på Filmdatabasen
- Hardy Dræby på danskefilm.dk
- Hardy Dræby på danskfilmogtv.dk
- Hardy Dræby på The Movie Database (engelsk)
Se også
redigér- Hardy Dræbys slægtstræ Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |