Harry Barlow

Engelsk tennisspiller
(Omdirigeret fra Harry S. Barlow)

Harry Sibthorpe Barlow (5. april 1860 i Hammersmith, London - 16. juli 1917 i Kennington, London) var en engelsk tennisspiller, der var aktiv fra ca. 1883 til ca. 1900.

Harry Barlow
Personlig information
Født5. april 1860 Rediger på Wikidata
Hammersmith, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død16. juli 1917 (57 år) Rediger på Wikidata
Kennington, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTennisspiller, cricketspiller Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Barlow vandt sin første større turnering i 1888, da han sejrede i West of England Championships, hvor han besejrede James Baldwin i finalen med 6-4, 6-3, 8-10, 3-6, 8-6. Hans gennembrud i Wimbledon kom i 1889, hvor han spillede sig frem til all comers-finalen, hvor han tabte til den senere mester, William Renshaw. Historien gentog sig i 1890, hvor han tabte i all comers-finalen til den senere mester, Willoughby Hamilton. Barlow opnåede aldrig at vinde Wimbledon-titlen i herresingle, men i 1892 vandt han herredoubletitlen sammen med Ernest Lewis.

Barlow opnåede ca. 30 turneringssejre i karrieren, herunder to titler i South of England Championships, som dengang var en betydningsfuld turnering, og tre titler i Queens Club Tournament.

Turneringssejre

redigér

Kilder / eksterne henvisninger

redigér