Hatteng
Hatteng (nordsamisk: Háhtta) er en bygd der er administrationscenter i Storfjord kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge. Bygden ligger inderst i Storfjorden, som er den inderste del af Lyngenfjorden, ved udmundingen af Kitdalselva. Europavej 6 og Fylkesvei 322 går gennem Hatteng. Stedet har navn efter det karakteristiske bjerg Hatten, som ligger nordøst for bygden.
Hatten (1075 moh.) set fra sydvest
Hatteng ligger omkring 20 kilometer nordøst for Nordkjosbotn i Balsfjord, og omkring 33 kilometer nordvest for Treriksröset hvor grænserne for Norge, Sverige og Finland mødes.
Koordinater: 69°16′10″N 19°57′40″Ø / 69.26944°N 19.96111°Ø