Havnsø
Havnsø er en lille havneby ved Sejerø Bugt på Nordvestsjælland med 903 indbyggere (2024)[1], beliggende i Kalundborg Kommune (en mindre del i Odsherred Kommune) og tilhører Region Sjælland.
Havnsø | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Kalundborg Kommune, Odsherred Kommune |
Sogn | Føllenslev Sogn |
Postnr. | 4591 Føllenslev |
Demografi | |
Havnsø by | 903[1] (2024) |
Kommunen | 48.309[1] (2024) |
- Areal | 604,00 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.kalundborg.dk |
Oversigtskort | |
Havnsø er primært kendt for to ting: Færgerne til Nekselø og Sejerø, og sin K-Salat fabrik.
Historie
redigérHavnsø landsby bestod i 1682 af 9 gårde, 1 hus med jord og 7 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 275,2 tønder land skyldsat til 59,24 tønder hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3] Ved kysten lå et udskibningssted, en vindmølle[4] og en kro. Ved århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Havnsø med Skole, Kro og Mølle, de sidste to ved Kysten; hvor der er Overfart til Nekselø".[5]
I mellemkrigstiden blev der opført et badehotel i tilknytning til udskibningsstedet. Senere skete en udstykning til sommerhuse. I 1930 havde Havnsø fiskerleje 280 indbyggere med følgende erhvervsfordeling: 164 levede af fiskeri og landbrug, 26 af håndværk og industri, 39 af handel, 6 af transport, 8 af immateriel virksomhed, 10 af husgerning, 19 var ude af erhverv og 8 havde ikke givet oplysninger.[6] I 1931 blev etableret færgefart fra Havnsø til Sejerø.
I 1935 havde Havnsø 313 indbyggere.[7] 1960 havde Havnsø 263 indbyggere[8] og i 1965 var der 257 indbyggere.[9]
Noter
redigér- ^ a b c Statistikbanken Tabel BEF44, Heraf 988 indb. i Kalundborg Kommune, og 24 i Odsherred Kommune
- ^ Pedersen, s. 37
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; KJøbenhavn 1872; s. 296
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 490
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 132
- ^ Folketællingen 1935, s. 173
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 175
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 31
Litteratur
redigér- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5