Heike Kamerlingh Onnes
nederlandsk fysiker
Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden[1]) var en hollandsk fysiker.
| Heike Kamerlingh Onnes | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. september 1853  Groningen, Holland |
| Død |
21. februar 1926 (72 år) Leiden, Holland |
| Gravsted |
Kerkhof Dorpskerk Voorschoten |
| Nationalitet |
 Nederlandsk |
| Far |
Harm Kamerlingh Onnes |
| Mor |
Anna Gerdina Coers |
| Søskende |
Menso Kamerlingh Onnes, Jenny Kamerlingh Onnes |
| Ægtefælle |
Maria Adriana Wilhelmina Elisabeth Bijleveld |
| Barn |
Albert Kamerlingh Onnes |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1871-1873), Rijksuniversiteit Groningen (fra 1870) |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1916), Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1883), National Academy of Sciences (fra 1920) med flere |
| Beskæftigelse |
Professor, universitetslærer, fysiker, opfinder, videnskabsmand |
| Fagområde |
Superledning, eksperimentalfysik, videnskabshistorie, kulde, fysik med flere |
| Deltog i |
Første Congrés Solvay, Tredje Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver |
Universiteit Leiden (1882-1924) |
| Kendte værker |
superledning |
| Påvirket af |
Johannes Diderik van der Waals |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Matteucci-medaljen (1910), Foreign Member of the Royal Society (1916), Rumfordmedaljen (1912), Franklin Medal (1915), Nobelprisen i fysik (1913) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i fysik 1913 |
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1913 for sin forskning omkring ekstremt lave temperaturer (nær det absolutte nulpunkt), en forskning som blandt andet førte til produktionen af flydende helium.[2]
Referencer redigér
- ^ Heike Kamerlingh Onnes, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
- ^ The Nobel Prize in Physics 1913, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
