Heike Kamerlingh Onnes

nederlandsk fysiker

Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden[1]) var en hollandsk fysiker.

Heike Kamerlingh Onnes

Personlig information
Født 21. september 1853 Rediger på Wikidata
Groningen, Holland Rediger på Wikidata
Død 21. februar 1926 (72 år) Rediger på Wikidata
Leiden, Holland Rediger på Wikidata
Gravsted Kerkhof Dorpskerk Voorschoten Rediger på Wikidata
Nationalitet Nederlandene Nederlandsk
Far Harm Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
Mor Anna Gerdina Coers Rediger på Wikidata
Søskende Menso Kamerlingh Onnes,
Jenny Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
Ægtefælle Maria Adriana Wilhelmina Elisabeth Bijleveld Rediger på Wikidata
Barn Albert Kamerlingh Onnes Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1871-1873),
Rijksuniversiteit Groningen (fra 1870) Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1916),
Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1883),
National Academy of Sciences (fra 1920) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, videnskabsmand Rediger på Wikidata
Fagområde Superledning, eksperimentalfysik, videnskabshistorie, kulde, fysik med flere Rediger på Wikidata
Deltog i Første Congrés Solvay,
Tredje Congrés Solvay Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universiteit Leiden (1882-1924) Rediger på Wikidata
Kendte værker superledning Rediger på Wikidata
Påvirket af Johannes Diderik van der Waals Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Matteucci-medaljen (1910),
Foreign Member of the Royal Society (1916),
Rumfordmedaljen (1912),
Franklin Medal (1915),
Nobelprisen i fysik (1913) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobelprisen i fysik
1913

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1913 for sin forskning omkring ekstremt lave temperaturer (nær det absolutte nulpunkt), en forskning som blandt andet førte til produktionen af flydende helium.[2]

Han var den første til at opdage elektrisk Superledning (i kviksølv) i 1911.

Referencer redigér

  1. ^ Heike Kamerlingh Onnes, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019
  2. ^ The Nobel Prize in Physics 1913, nobelprize.org, hentet 26. februar 2019

Eksterne henvisninger redigér